Hver fjerde elev i Mariagerfjord undervises uden for den almene folkeskole

Næsten hver fjerde grundskoleelev med bopæl i Mariagerfjord Kommune bliver undervist uden for den almene folkeskole.

I skoleåret 2025/2026 gjaldt det 24,7 procent af eleverne i kommunen. Det er en stigning på 7,1 procentpoint sammenlignet med skoleåret 2011/2012.

Tallene fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Mariagerfjord ligger lige under landsgennemsnittet

På landsplan bliver 26 procent – lidt mere end hver fjerde elev – undervist uden for den almene folkeskole. Mariagerfjord ligger dermed lidt under landsgennemsnittet.

Analysen omfatter både elever på private skoler og elever, der modtager undervisning i blandt andet specialklasser og specialskoler. På landsplan skyldes udviklingen både, at flere går i private grundskoler, og at flere har behov for specialundervisning.

Udviklingen i Mariagerfjord følger dermed en landsdækkende tendens. Fra 2011 til 2025 steg andelen af elever uden for folkeskolens almenklasser i næsten alle kommuner.

Højere andel i Randers – lavere i Rebild og Aalborg

Der er tydelige forskelle mellem Mariagerfjord og flere af nabokommunerne.

I Randers Kommune bliver 31,5 procent af eleverne undervist uden for den almene folkeskole, mens andelen er 18,1 procent i Rebild Kommune og 20,4 procent i Aalborg Kommune. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 24,5 procent og dermed næsten den samme som i Mariagerfjord.

Udviklingen over de seneste 15 år har også været forskellig. Mariagerfjord er steget med 7,1 procentpoint, mens Randers er steget med 9,5 procentpoint, Rebild med 5,8 procentpoint, Vesthimmerlands med 5,0 procentpoint og Aalborg med 3,8 procentpoint.

Størst bevægelse i landkommunerne

Analysen viser, at udviklingen væk fra folkeskolens almenklasser har været størst i landkommunerne. Her blev 29 procent af eleverne i 2025 undervist uden for den almene folkeskole.

Andelen af elever i private skoler i landkommunerne steg samtidig fra 13,3 procent i 2011 til 20,7 procent i 2025.

En del af udviklingen hænger sammen med skolenedlæggelser. Siden kommunalreformen i 2007 er mere end 300 folkeskoler blevet nedlagt, og ved hver femte skolenedlæggelse er der efterfølgende åbnet en friskole.

Det forklarer dog ikke hele udviklingen. Andelen af elever på fri- og privatskoler, som ligger i nærheden af en folkeskole, steg fra 12,2 til 15,5 procent på landsplan fra 2011 til 2025.

AE efterlyser investeringer i folkeskolen

AE peger på, at udviklingen kan udfordre folkeskolens rolle som både det naturlige skolevalg og et lokalt samlingspunkt.

”Det er slående, hvor store forskelle der er rundt om i kommunerne. Folkeskolen som lokalt samlingspunkt udfordres, hvis ikke forældre ser det som et attraktivt tilbud for deres børn. Der er derfor behov for at investere i den almene folkeskole i hele landet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Regeringsgrundlaget indeholder blandt andet planer om at styrke fagligt udfordrede folkeskoler fra skoleåret 2027/2028 og give større økonomiske tilskud til små folkeskoler, der er i risiko for at blive nedlagt.