Hvor grønt kører Mariagerfjord Kommune

4. oktober 2021
Hvor grønt kører Mariagerfjord Kommune

Hvor grønt kører Mariagerfjord Kommune?

Af: Birgitte Holm

Kommunerne kan være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling i det offentlige, for det er kommunerne, der sidder med nøglen til at løse den lokalt. Ny undersøgelse viser, hvor grønt din kommune kører.

Hvor mange offentligt tilgængelige ladestationer er der i Mariagerfjord Kommune? Hvor mange år har kommunens biler på bagen, og hvor meget CO2 udleder bilerne, der kører rundt og betjener borgerne? Find svarene i De Danske Bilimportørers nye undersøgelse om kommunernes bilpark.

De danske kommuners bilflåder består af 92,1% konventionelle biler og 7,9% grønne biler. I Mariagerfjord Kommune består den kommunale bilflåde kun af fossile biler og ingen grønne biler, ifølge en ny undersøgelse foretaget af De Danske Bilimportører i samarbejde med Bilstatistik.dk

“Det er en politisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk, og salget af elbiler til private stiger måned for måned. Vores nye undersøgelse viser, at flertallet af de danske kommuner ikke har haft samme fokus på grøn omstilling, da de købte nye biler,” konstaterer Mads Rørvig, der er direktør i De Danske Bilimportører.
Behov for et grønnere aftryk

Ifølge De Danske Bilimportørers undersøgelse kan det ses på drivmiddelfordelingen, når kommunerne beslutter sig for at købe nye kommunale transportmidler. Undersøgelsen har fokuseret på drivmiddelfordelingerne indenfor kommunernes bilparker samt CO2-udledningen fra kommunernes nye biler, indkøbt inden for de seneste to år.

Her indtager bilparken i Mariagerfjord Kommune en 43. plads over de mindst CO2-udledende, kommunale bilparker. Kommunens bilflåde har i gennemsnit 5,5 år på bagen.

“Vores undersøgelse viser, at mere end ni ud af ti af de kommunale biler kører på benzin eller diesel. På vej mod efterårets kommunalvalg ser vi det derfor som et oplagt tema at diskutere, hvilken bilpark man ønsker, og om man har tilstrækkelig med opladere til bilerne i kommunen,” slutter Mads Rørvig.