Hvor kommer dine dæk fra

23. januar 2024

Hvor kommer dine bildæk fra? Interesserer det dig eller er du fløjtende ligeglad, bare de virker. Her kommer en liste over de mest kendte dækmærker, der findes på det danske marked.

Biler og Fritid: Palle Sund

Goodride. Mærket Goodride har nu været produceret af den kinesiske fabrikant Hangzhou Zongce Rubber Corporation LTD i over 44 år.

Hankook er en førsteklasses dækproducent fra Sydkorea. Det er verdens 7. største producent. Hankook-dæk er meget anerkendte.

Continental AG er en tysk koncern der producerer dæk. Firmaet har hovedsæde i Hannover i delstaten Niedersachsen. Det er verdens 4. største producent af dæk efter Bridgestone, Michelin og Goodyear. Det tyske mærke Continental lægger også navn til mærker som Barum, Semperit, Uniroyal og flere andre.

Pirelli blev grundlagt af Giovanni Battista Pirelli i 1872 og er en stor international og Italiensk dæk producent i Milano. I 1873 startede det hele med et lille gummiartikel fabrik i Milano som senere blev til telegraf kabler, cykeldæk og Pirelli bildæk.

Michelin er en af verdens førende dækproducenter. Michelin har hovedkvarter i Clermont-Ferrand, Frankrig. Foruden Michelin-mærket ejer selskabet også dækmærkerne Kleber, Taurus, BFGoodrich, Riken, Uniroyal og Kormoran.

Goodyear er en amerikansk dækproducent, der kan pryde sig med at være den 3. største i verden. Goodyear blev grundlagt i 1898 i Ohio (USA) af Frank Seiberling, og på trods af at Goodyear bærer navnet på manden der opfandt vulkaniseringen af gummi (Charles Goodyear), blev oprindeligt grundlagt i 1898, og de har i dag mere end 84.000 medarbejdere. Goodyear har mere end 90 fabrikker – heraf er 30 placeret i USA og resten i 27 andre lande.

Firestone tilbyder dæk til mange køretøjssegmenter, herunder biler, lastbiler og landbrugsmaskiner. Virksomheden blev grundlagt i 1900 og har stor erfaring med fremstilling af gummiprodukter. Mærket er især kendt i USA, bl.a. på grund af dets engagement i motorsport. Firestone er et globalt kendt mærke af bildæk. Det er ejet af det amerikanske selskab Bridgestone Corporation.

Dunlop. Mere end 100 års erfaring fra racerløb kombineret med moderne innovation gør, at Dunlop i dag er et dækmærke, der skiller sig ud. Det startede i Belfast, Irland, i 1888 med en idé, der for altid ændrede den måde, hvorpå man kører. Verdens første dæk blev opfundet af John Boyd Dunlop. Dunlop er et dækmærke ejet af forskellige firmaer rundt omkring i verden.

Viking produceres af Continental. Viking har udviklet et seriøst know-how inden for teknologien af deres vinterdæk. Udviklet for at kunne garantere en sikker og pålidelig kørsel, selv under svære vejrforhold, indskriver Vikings seneste dækserie sig i en lang tradition for robuste og hårdføre dæk.

Bridgestone blev grundlagt i 1931 af japaneren Shojiro Ishibashi under navnet Kabushiki-gaisha Burijisuton, navnet Bridgestone kommer fra oversættelsen af Ishibashi, der betyder “Sten Bro”.
Bridgestone er i dag den største producent af dæk. De har siden 1931 produceret dæk ikke alene var førende på vejene, men også i motorsporten. Mange vil nok mest af alt forbinde Bridgestone med Formel 1, hvor en stor del af deres udvikling også er skabt. Bridgestone opkøbte i 1988 producenten Firestone, der så indgik i deres udvikling der kom begge mærker til gode. Bridgestone har globalt set over 140.000 ansatte på 178 fabrikker i 28 lande.

Nokian er en finsk dækproducent, som har modtaget mange priser og anerkendelse for kvaliteten af deres vinterdæk. Nokian producerer dog ikke kun vinterdæk deres sommerdæk har lige så gode egenskaber.

BFGoodrich er et af Michelin koncernens mærker. Det anses for at være et topkvalitetsmærke med et interessant pris/kvalitets forhold. BFGoodrich tilbyder bl.a. dæk til mellemklassebiler og 4×4, samt vinterdæk.

Falken. Siden den første Falken Tyre blev udgivet i 1983, har virksomheden stået for ægte “street racing”. Falken tilhører Dunlop Company, en af de største dækproducenter i verden.

Yokohama. Yokohama er et japansk dækmærke kendt siden 1917.Fabrikanten er på de største mærkers TOP10 liste. Yokohama har specialiseret sig inden for væddeløbssporten.

Nexen dæk, Nexen Tire Corporation (Nexen) er en dækproducent fra Sydkorea. Og faktisk først etableret i 1942 under navnet Heung-A Tire Company.
Kilde: De forskellige dækproducenters hjemmesider.