Mariagerfjord og omegn

Hvor mange børn skal deles om én pædagog i Mariagerfjord kommune?

Der er stor forskel på, hvor mange pædagoger der er omkring børnene i kommunerne.Op til otte børn i vuggestuerne og 16 børn i børnehaverne må deles om én uddannet pædagog. Hvordan ser det ud i vores kommune?

Hvor mange børn skal deles om én pædagog i Mariagerfjord kommune?
Elisa Rimpler, formand for BUPL. Foto: Sif Meincke
31. januar 2025
Af Benedikte Jensen

I Allerød, Hørsholm og Dragør må næsten dobbelt så mange børn deles om én uddannet pædagog sammenlignet med Lolland, Sønderborg og Brøndby.

I kommunerne med størst pædagogmangel er der i gennemsnit op til 8 børn per pædagog i vuggestuerne, og i børnehaverne må næsten 16 børn nogle steder deles om én pædagog.

I Mariagerfjord ser det dog anderledes positivt ud med 5,2 vuggestuebørn per pædagog og 10,4 børnehavebørn per pædagog.

Vi har haft masser af fokus på normeringer, og det er rigtig vigtigt. Men vi skal også have øje for den kvalitet, vi tilbyder børnene, og her gør det en kæmpe forskel, om der er pædagoger nok, fordi vi er uddannet til at styrke børnenes trivsel og udvikling, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

På landsplan er der lige knap seks børn per pædagog i vuggestuerne og 12 børn per pædagog i børnehaverne.

Men der er altså store udsving, når man sammenligner kommunerne.

Samtidig viser tallene, at der siden aftalen om minimumsnormeringer er blevet færre pædagoger per barn i halvdelen af landets kommuner, selvom der er ansat markant mere personale i daginstitutionerne. Det skyldes især stigende børnetal og mangel på pædagoger.

Det er dybt bekymrende, at pædagogerne er i undertal i daginstitutionerne i mange kommuner. Og det bliver ikke bedre af, at gennemsnittet i den enkelte kommune også dækker over store forskelle. Der findes institutioner med næsten 100 % pædagoger og andre, hvor børn går på stuer uden en eneste ansat pædagog. Det er ikke godt nok, og det skriger i mine øjne på politisk handling, siger Elisa Rimpler.

Kvinder & Golf 2025 – Sjov, motion og nye venskaber i Mariagerfjord Golfklub

Læs også: Kvinder & Golf 2025 – Sjov, motion og nye venskaber i Mariagerfjord Golfklub

Hun mener, at politikerne både lokalt og på Christiansborg kan gøre meget mere for at sikre pædagoger nok til børnene.

Kommunerne skal gøre det så attraktivt som muligt at være pædagog i netop deres daginstitutioner. Det handler blandt andet om at holde fast i ambitionerne og budgettet til en høj pædagogandel, også selvom man midlertidigt ikke kan skaffe pædagoger nok. Og så bør alle kommuner have en klar plan for, hvordan de vil tage ansvar for at uddanne flere pædagoger særligt via merituddannelse.

Samtidig skal Christiansborg først og fremmest skabe en pædagoguddannelse i verdensklasse og sikre endnu bedre mulighed for merituddannelse af medhjælpere og pædagogiske assistenter. Hvis politikerne sidder på hænderne, er det børnene, der betaler prisen, siger Elisa Rimpler.

Generalforsamling i Mariager Fjord OK

Læs også: Generalforsamling i Mariager Fjord OK

Visionær kommuneplan vedtaget af enigt byråd

Læs også: Visionær kommuneplan vedtaget af enigt byråd

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler