Hyggelig julestue på Hadsund Egnssamling

18. november 2015

.Første søndag i advent – 29. november jules der for alle pengene på Rosendalsallé i Hadsund. I de lavloftede stuer på Hadsund Egnssamling er der julehygge for både små og større nisser. Første søndag i advent holder Hadsund Egnssamling julestue for de kreative, der er nemlig mulighed for at designe fine julekort, klippe gammeldags julepynt…

.
Første søndag i advent – 29. november jules der for alle pengene på Rosendalsallé i Hadsund. I de lavloftede stuer på Hadsund Egnssamling er der julehygge for både små og større nisser.

Første søndag i advent holder Hadsund Egnssamling julestue for de kreative, der er nemlig mulighed for at designe fine julekort, klippe gammeldags julepynt og flette funklende julestjerner.
Skulle man stå og mangle en julegave, så er der mulighed for at give en personlig én af slagsen, når der skal kreeres nøgleringe.

Hvis man skulle få krampe i fingrene af alt juleklipperiet, kan man i stedet opleve den nye særudstilling Når børn tolker historien, der åbner samme dag. Her kan man opleve historien set med børnenes øjne.

Museet byder på en kop kaffe, the eller saft og en julesmåkage.