.
Af HC og Palle Sund Kristensen
Als Spejdernes årlige to dages hyttetur var arrangeret i noget så hyggeligt som Aalborg ZOO i Aalborg. En oplevelse for de fleste, helt ud over det sædvanlige. Spejderne havde valgt at have soverum lige ved siden af løverne, kun en meget tyk glasvæg skilte dem fra at blive “løveguf”. I dette rum havde man hængt hængekøjer op, meget trængt, afstanden mellem køjerne var de samme som på “Fregatten Jylland”.
Natten bød for nogle på mange opvågninger, mens enkelte sov helt igennem. Især om morgenen var der megen brøl, det kom især fra buret med tigerne, her var en tigerunge desværre afgået ved døden og tiger moren ledte forgæves efter sin unge. Men når vi ser bort fra denne triste hændelse, så havde spejderne et rigtigt godt ophold i ZOO have. De fik guidede ture efter lukketid af to guider fra ZOO have, så da havde haven helt for dem selv.
Der blev lavet mad over bål, sunget og hygget. Spejderne var også med til at åbne den nye legeplads, og også legepladsen havde de fornøjelsen af at bruge og afprøve efter lukketid.
Lørdag eftermiddag var spejderne på et løb rundt i ZOO med opgaver omkring de forskellige dyr. Der var hele 44 spejdere med på turen, som også bød på årsstjerne til nogle af spejderne. Følgende fik årsstjerne:
års Mia og Nanna
2 års Mathilde H , Jasmin, Kalle, Freja W og Caroline
4 års Laura H
5 års Laura S
7 års Ida
8 års Ninna
10 års Mille