Hobro og omegn
Identitetstyveri foredrag trak fuldt hus i Hobro
Af Klaus Hansen Ælde Sagen Hobro og GF Forsikring Fonden havde torsdag d. 23. januar inviteret til spændende foredrag om hvordan man sikrer sig mod tyveri af personlige data og et indblik i hvordan datatyve forsøger at franarre mennesker deres persondata og koder. Salen i medborgerhuset i Hobro var rammen om en spændende eftermiddag for […]
Af Klaus Hansen
Ælde Sagen Hobro og GF Forsikring Fonden havde torsdag d. 23. januar inviteret til spændende foredrag om hvordan man sikrer sig mod tyveri af personlige data og et indblik i hvordan datatyve forsøger at franarre mennesker deres persondata og koder. Salen i medborgerhuset i Hobro var rammen om en spændende eftermiddag for de fremmødte.
Foredragsholder Jørn Christensen fra GF Forsikring Fonden havde masser af eksempler med som deltagerne kunne nikke genkendende til. Emner som mails fra ukendte mennesker og hvilke data man ikke må videregive, var blandt temaerne. Selv breve der kommer til husstanden, kan være en risiko hvis papirerne med persondata falder i de forkerte hænder. Der er eksempler på at folks skraldespand er blevet endevendt i jagten på oplysninger, som tyve efterfølgende kan bruge til identitetstyveri.
De godt 60 fremmødte medlemmer af Ældre Sagen Hobro havde mange gode spørgsmål som Jørn Christensen forsøgte at forklare på en let forståelig måde. Han havde adskillige gode råd til hvordan man kan færdes sikkert på nettet. Med over 50.000 identitetstyverier i Danmark pr. år er problemet med net sikkerhed ganske aktuelt.
Lars Meier fra GF Forsikring Kronjylland gav også gode råd til hvordan man forsikringsmæssigt skal forholde sig til hele datasikkerhedsområdet. Lars Meier er seniorrådgiver hos GF Forsikring Kronjylland, som også dækker Hobro og opland. Han opfordrede til at tage fat i han/GF Kronjylland hvis der efter foredraget skulle opstå tvivlsspørgsmål omkring forsikring mod identitetstyveri.
Formand for Ældre Sagen Hobro Ole Knudsen takkede for det store fremmøde og havde information med omkring de kommende aktiviteter i Ældresagen Hobro. Der er generelt stor interesse for kurser indenfor IT i Ældre Sagens regi i Hobro og de mange fremmødte til en eftermiddag om sikkerhed på nettet vidnede om at der var valgt et aktuelt og relevant emne.