Forbruger

IKEA tilbagekalder populære NYMÅNE-væglamper: Risiko for elektrisk stød

Kunder opfordres til straks at stoppe brugen og returnere lampen – kvittering er ikke nødvendig

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 10. februar 2026

IKEA tilbagekalder nu visse NYMÅNE væglamper på grund af risiko for elektrisk stød. Ifølge IKEA skyldes tilbagekaldelsen en produktionsfejl, hvor isoleringen på et kabel er utilstrækkelig.

IKEA opfordrer alle kunder med de berørte lamper til straks at stoppe med at bruge dem og kontakte IKEA for at få pengene tilbage.

Hvilke lamper er omfattet?

Tilbagekaldelsen gælder følgende produkter:

  • NYMÅNE Væg-/læselampe, hvid, artikelnummer: 203.569.09
  • NYMÅNE Væg-/læselampe, antracit, artikelnummer: 504.152.24
  • NYMÅNE Væglampe dobbelt, hvid, artikelnummer: 204.286.47

De berørte produkter kan identificeres via et datostempel og et leverandørnummer.

Sådan kan du se, om din lampe er berørt

Tilbagekaldelsen gælder for datostempler fra 2217 til 2550 og med leverandørnummer 23241.

IKEA understreger, at produkter med datostempler før 2217 og efter 2550 – eller med et andet leverandørnummer – ikke er omfattet.

Risikoen: Kabel med utilstrækkelig isolering

IKEA skriver, at sikkerhed er en topprioritet, og forklarer, at problemet handler om et kabel, der ikke er tilstrækkeligt isoleret.

Ifølge IKEA kan der være risiko for elektrisk stød, hvis kablet beskadiges.

Kunder kan få pengene tilbage

Kunder, der ejer en af de tilbagekaldte lamper, skal ifølge IKEA:

”straks stoppe med at bruge den og aflevere den i et IKEA varehus for at få pengene tilbage.”

IKEA oplyser samtidig, at købsbevis eller kvittering ikke er nødvendig.

Hvor sidder datostempel og leverandørnummer?

IKEA oplyser, at oplysningerne kan findes sådan:

  • NYMÅNE væg-/læselampe: På et klistermærke inde i lampeskærmen (pæren skal fjernes)
  • NYMÅNE væglampe dobbelt: På klistermærker på bagsiden af lampen

IKEA minder desuden om:

Afbryd altid strømmen til væglampen, før du rører ved den.

IKEA beder kunder hjælpe med at sprede beskeden

Hvis lampen er blevet solgt, udlånt eller givet videre, beder IKEA om hjælp til at få informationen ud.

Hvis du har solgt, udlånt eller foræret det tilbagekaldte produkt til andre, beder vi dig venligst hjælpe os med at sprede budskabet om dette tilbagekaldelse.

Sådan kontakter du IKEA

For mere information kan kunder kontakte IKEA via www.IKEA.dk eller på telefon 70 15 09 09.

IKEA afslutter med at beklage situationen