Hobro og omegn

Ildsjælen fra Rosendal: Pia hyldes for sin ekstraordinære indsats

Pia Poulsen er en ildsjæl ud over det sædvanlige, og det nyder de godt af i IK Rosendal, hvor hun igennem 16 år har hjulpet til med stort og småt. Hun har blandt andet sikret, at klubben kan tilbyde fodbold for piger i alle aldre. Derfor er Pia Poulsen årets modtager af DBU Jylland Region 1’s Gør-en-forskel-pris.

Ildsjælen fra Rosendal: Pia hyldes for sin ekstraordinære indsats
Region 1: Pia hyldet for sin ekstraordinære indsats
25. november 2024
Af Benedikte Jensen

I den nordjyske klub IK Rosendal nær Hobro har de en formand, der i den grad går forrest, når det handler om at løse opgaver. Faktisk er der ikke en opgave, som Pia Poulsen er for fin til at løse.

Foruden alt det administrative, der følger med i rollen som formand, tager hun gerne arbejdshandskerne på – også når det gælder det beskidte arbejde med at holde området omkring klubben præsentabelt:

– Det er Pia, som slår kanter rundt om anlægget og rykker ukrudt op hver anden uge. Hun vil gerne have, at det skal se ordentligt ud, lyder det blandt andet i indstillingen fra IK Rosendal.

Fodbold for piger

Siden 2015 har Pia Poulsen været formand i IK Rosendal. Hendes helt store mål, da hun blev en del af bestyrelsen tilbage i 2008, var, at man i IK Rosendal skulle kunne tilbyde fodbold for piger. Og netop det mål er i den grad opfyldt takket være Pia Poulsen:

– Her 16 år efter, at Pia kom til klubben, er vi et sted, hvor klubben kan tilbyde fodbold for piger i alle aldre, lyder det i indstillingen.

2 x 10 års jubilæum hos Beierholm

Læs også: 2 x 10 års jubilæum hos Beierholm

En ildsjæl ud over det sædvanlige

Pia Poulsen er uden tvivl en driftig skikkelse i klubben. Hun har været med til at sætte flere projekter i søen og været tovholder for en masse aktiviteter, der har været med til at løfte IK Rosendal. Blandt disse kan nævnes den årlige bierfest, som hvert år har givet et sekscifret beløb i overskud, som er gået til ungdomsafdelingen i klubben.

Af andre projekter, som Pia Poulsen har været involveret i, kan blandt andet nævnes klubbens kunstgræsbane, lysanlæg og tribune.
I år har hun også sat sig i spidsen for projektet ”Fodbold for fremtiden”, som skal hjælpe elever fra FGU (Forberedende Grunduddannelse) samt arbejdsløse og socialt udsatte til at spille fodbold og derved indgå i et socialt miljø. Dette sker i et samarbejde mellem IK Rosendal, DBU Jylland og Mariagerfjord Kommune.

– Pia gør virkelig en forskel for klubben. IK Rosendal havde ikke været det sted, vi er i dag uden Pia. Hun gør aldrig noget halvt, men følger derimod alt til dørs og sætter sig 100 procent ind i tingene, lyder det slutteligt i indstillingen fra IK Rosendal.

Pia Poulsen modtager sammen med prisen et diplom samt 4.000 kroner. Vi ønsker hende et stort tillykke!

Af Martin Kongsvad Ingvardsen, DBU Jylland Kommunikation

Efter jysk togkaos: Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet

Læs også: Efter jysk togkaos: Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier


Efter jysk togkaos: Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet

Læs også:

Efter jysk togkaos: Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet