Alarm 112

Indbrud hos autoophugger i Hobro: Gerningsperson kravlede ind gennem tagvindue

Politiet har sikret DNA-spor og søger vidner til indbruddet, der fandt sted mellem fredag og mandag

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 29. juli 2025

Et indbrud hos en autoophugger på Smedevej i Hobro er blevet anmeldt til Himmerlands Politi. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem fredag den 25. juli kl. 15.00 og mandag den 28. juli kl. 07.50. Gerningsmanden har benyttet en usædvanlig vej ind i bygningen.

Gravede sig under hegnet og kravlede ind

Ifølge Politikommissær Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi har gerningspersonen klippet hul/gravet sig under et hegn for at komme ind på området. Derefter er gerningsmanden kravlet op på et tag, og benyttet en tagluge til at komme ind i bygningen.

Tyveriets omfang er stadig uklart

På nuværende tidspunkt har virksomheden og politiet endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er blevet stjålet i forbindelse med indbruddet. Det undersøges nu nærmere.

“Virksomheden har endnu ikke et overblik over, hvad der kan være stjålet i forbindelse med indbruddet” fortæller Jesper Fredsgaard

Politiet i følge døgnrapporten sikret sig DNA-spor fra stedet og håber, det kan føre efterforskningen videre.

Politiet efterlyser vidner

Politiet håber nu på hjælp fra offentligheden til at opklare sagen. Borgere, der har opholdt sig i området ved Smedevej i Hobro mellem fredag eftermiddag og mandag morgen, opfordres til at henvende sig, hvis de har lagt mærke til noget mistænkeligt.

Har du oplysninger, kan du kontakte politiet på telefon 114. Politiet er især interesserede i eventuelle observationer af personer, der opført sig mistænkeligt.

Politiet fortsætter efterforskningen og forventer at have en opdatering, når der er skabt klarhed over, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet.