Alarm 112
Indbrud hos Eurowind Energy i Hobro: Maskerede personer gik efter designermøbler
Himmerlands Politi efterforsker i øjeblikket et indbrud fra virksomheden Eurowind Energy på Mariagervej i Hobro.
Overvågningsmateriale fra stedet viser at to sortklædte og maskerede personer lørdag aften brød ind hos Eurowind Energy i Hobro. Det skete omkring klokken 20, hvor to personer kom ind ved hjælp af et koben.
Himmerlands Politi er nu i gang med efterforskning for at identificere de to mistænkte. Ved indbruddet kom de afsted med tre designerstole af mærket Wegner.
Har man oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 1-1-4.
Læs også: