Indbrud hos hjemmeplejen i Hobro

30. marts 2017
Indbrud hos hjemmeplejen i Hobro

.
Af Klaus Hansen

Konstitueret fagchef Stine Norlén ærgrer sig over at hjemmeplejen i nattens løb har haft ubudne gæster:

– Det er rigtigt ærgerligt, at vi har mistet nogle af de mobile enheder, som vi bruger i vores daglige arbejde på vores hjemmebesøg ude hos borgerne, fortæller Stine Norlén.

Kommunens it-folk har omgående spærret enhedernes adgang til kommunens systemer:

– Enhederne er godt beskyttet med koder og der ligger ikke personfølsomme data lagret på dem. Adgangen til systemerne er lukket, så der meget minimal risiko for, at personfølsomme oplysninger kan være kommet i forkerte hænder, understreger Stine Norlén.

I forbindelse med indbruddet vil Hjemmeplejen nu gennemgå egne procedurer og undersøge, hvordan bygningen kan sikres bedre mod ubudne gæster.

Hobro og omegn

Se flere artikler