Alarm 112

Indbrud i garage i Houtved

Himmerlands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en garage på Houtvedvej i Houtved.

Nanna Madsen
Af Nanna Madsen 28. februar 2025

Indbruddet har fundet sted i tidsrummet fra mandag til torsdag, og der er stjålet en motorsav af mærket Husqvarna, værktøj og to sække med pantflasker. 

Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen har gerningsmanden/gerningsmændene fået adgang til garagen gennem døren ved at klippe en hængelås op. 

Himmerlands Politi opfordrer alle til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har set noget mistænkeligt i forbindelse med indbruddet.