Alarm 112

Indbrud i lagerbygning på Stenstrupvej nord for Hobro

Himmerlands Politi undersøger et indbrud i en lagerbygning på Stenstrupvej lige nord for Hobro. Indbruddet fandt sted natten til tirsdag den 2. september omkring klokken 03.00

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 3. september 2025

Knuste rude i port

Ifølge politikommissær Jesper Fredsgaard skaffede gerningspersonerne sig adgang til bygningen ved at knuse en rude i en port. Herefter har de bevæget sig rundt i hele lageret.

Værdier fjernet

Det er endnu ikke fuldt klarlagt, hvad der er blevet stjålet, men politiet oplyser, at flere emhætter, en grill og en ovne, møbelsæt samt hydraulikventiler er foreløbigt registreret som bortkommet.

Politiet efterforsker sagen

Politiet har sikret spor på stedet og arbejder videre med at identificere gerningspersonerne.

Oplysninger kan være afgørende

Borgere i området opfordres til at henvende sig, hvis de har set noget mistænkeligt omkring Stenstrupvej natten til tirsdag.
– Har man oplysninger, der kan hjælpe i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114, oplyser Himmerlands Politi.