Alarm 112

Indbrud i Tandklinik

Redaktion
Af Redaktion 9. december 2020

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indbrud i en tandklinik på Jernbanegade i Nørager. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem fredag d. 4/12 og mandag d. 7/12.

Her har indbrudstyvene skaffet sig adgang til klinikken ved at knuse en rude og har herefter haft adgang til hele klinikken.

Fra tandklinikken er der stjålet en PC Skærm af mærket Samsung.

Tandklinikken ligger i samme bygning, som den lægeklinik, der også har haft indbrud i weekenden.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.