Alarm 112

Indbrud i vandrehjem, virksomhed og værksted

Mariager indbrud i værksted

Redaktion
Af Redaktion 3. marts 2020

Af Klaus Hansen

Døren til et værksted blev sparket op i Mariager mellem fredag den 28. februar kl. 16:00 og mandag den 2. marts kl. 07:00.
En indbrudstyv stjal blandt andet et svejseapparat, en motorsav og skruemaskiner fra værkstedet. Tyven forlod gerningsstedet gennem den opsparkede dør.

Hobro indbrud i virksomhed
Indbrudstyven klippede et hul i porten til virksomheden og kunne på den måde få porten åbnet. Det er sket mellem lørdag den 29. februar og den 2. marts kl. 7.00.
Inden for porten stod 3-4 paller med jern. Hvilket er blevet stjålet.

Rebild indbrud i Vandrehjem
Vandrehjemmet i Rebild har haft ubudne gæster. I perioden den 28. januar til den 27. februar er en kælderdør blevet opbrudt og fra kælderrummet er der stjålet flere mindre maskiner i form af hækkeklipper, boremaskine mm.
Fra et haveskur er der blevet stjålet en Stiga havetraktor.

Har du set eller hørt noget i Mariager, Hobro eller Rebild om ovenstående sager kan Politiet kontaktes på tlf.: 114