Alarm 112

Indbrud i villa på Visborgvej – politiet efterforsker sagen

En villa på Visborgvej ved Visborg har i denne uge været udsat for indbrud. Ifølge Himmerlands Politi fandt indbruddet sted i perioden fra søndag den 20. oktober klokken 10 til tirsdag den 22. oktober klokken 11.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 23. oktober 2025

En villa på Visborgvej ved Visborg har i denne uge været udsat for indbrud. Ifølge Himmerlands Politi fandt indbruddet sted i perioden fra søndag den 20. oktober klokken 10 til tirsdag den 22. oktober klokken 11.

Knust rude i terrassedør

Gerningspersonerne har skaffet sig adgang til huset ved at knuse en rude i en terrassedør. Ejeren har endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er blevet stjålet, men politiet har sikret spor fra stedet og arbejder videre med efterforskningen.

Flere lignende sager

Politikommissær Ann-Britt Miller fortæller, at indbruddet på Visborgvej ikke står alene.
”Der har de seneste uge været flere tilfælde, hvor gerningspersoner benytter en fremgangsmåden med at knuse en rude i en terrasse- eller fordør for at komme ind i huset,” oplyser hun.

Politiet opfordrer til opmærksomhed

Himmerlands Politi opfordrer beboere i området til at være ekstra opmærksomme på mistænkelig adfærd og melde observationer til politiet.

Har du set eller hørt noget i området omkring Visborgvej i den nævnte periode, kan du kontakte politiet på telefon 114.