På Højmarken i Arden var der i weekenden ubudne gæster. Det blev opdaget af en vaks nabo, mens beboeren var på ferie. Det oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:
– Mens forurettede var på ferie, opdagede naboen, at soveværelsesvinduet stod åbent, mens hoveddøren var låst. Det viste sig, at soveværelsesvinduet var blevet brudt op og hele huset gennemrodet.
Der blev sikret DNA på stedet, men endnu intet overblik over stjålne koster.