Alarm 112

Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden

Redaktion
Af Redaktion 17. april 2024

På Egebakkevej i Lillearden blev en landejendom tirsdag udsat for et indbrud. Ifølge politiet brød tyvene ind gennem et vindue og var på ejendommen i løbet af dagen mellem kl. 06.50 og 13.00.

Politiassistent Niels Kristian Christensen fra Politiet i Himmerland udtaler:

– Man har været inde og brække et pengeskab op. Det er endnu uvist, hvad der er stjålet fra pengeskabet.

Politiet opfordrer lokalsamfundet til at være opmærksomme og rette henvendelse på telefon 114 med eventuelle oplysninger.