Nyheder
Indehaver af Akrobath.dk og MargretheDesigns
Af Klaus Hansen Marion Krobath Olesen står bag Akrobath.dk og MargretheDesigns… Bag alt prinsesse glitteret gemmer der sig en meget genert pige, dog med masser af gåpåmod og viljestyrke. Jeg kan ikke sidde stille, og det afspejler sig også i mit arbejde og mine andre aktiviteter. Mit hoved summer af nye ideer, og der er […]
Af Klaus Hansen
Marion Krobath Olesen står bag Akrobath.dk og MargretheDesigns…
Bag alt prinsesse glitteret gemmer der sig en meget genert pige, dog med masser af gåpåmod og viljestyrke. Jeg kan ikke sidde stille, og det afspejler sig også i mit arbejde og mine andre aktiviteter. Mit hoved summer af nye ideer, og der er ikke timer nok i døgnet til at udføre alle drømmene.
Jeg er gift og har to dejlige børn, som optager alt min fritid. Vi bor ude i en dejlig stor skov ved mine skønne svigerforældre, som har været så modige og hjertevarme, at de har inviteret os til at bo hos dem.
Jeg har altid været i fuld vigør, og har i gennemsnit arbejdet 60 timer om ugen, samtidig med at jeg jonglerede børn og privatliv. Dog ville skæbnen heldigvis noget andet, og en dag på arbejdet vred jeg min hofte ud af led, samtidig med at jeg fik en diskusprolaps. Med et var jeg forvandlet fra et aktivt menneske til en invalid, som kravlede rundt på gulvet derhjemme.
Jeg havde i mange år mishandlet min krop efter et fald fra hest, som havde resulterede i en brækket ryg,, og det gav hele kroppen efter mod nu. Den ville ikke mere, og min dom hos lægerne var kørestol om 2 år. Jeg har nu flere kroniske sygdomme, og har gennem to år arbejdet intenst sammen med læger, psykolog og fysioterapi for at få blot en lille del af mig til at forstå denne drastiske ændring af mit liv.
Dog gav denne tænkepause mig mulighed for at mærke efter hvad livet egentlig handler om for mig!
Jeg begyndte i det små at lave lidt hårbånd til vores datter. Jeg havde aldrig før haft kontakt med min kreativitet, så det var en stor udfordring. Men det blev som balsam for sjælen at kunne hengive sig til at lave smukke og anderledes hårbånd.
Så blev vi inviteret til et fantastisk bryllup hos nogle af vores gode venner, hvor jeg gerne ville lave en kjole til vores datter. Jeg søgte efter inspiration, og blev total forelsket i de smukke håndlavede tylkjoler, som var blevet et hit i USA og Australien. Så hvorfor ikke prøve det.. Vores datter ankom til brylluppet i den største og mest glitrende tylkjole man kan forestille sig. Der var glimmer overalt i bilen og i kirken men til trods for dette glimmer helved, blev det startskuddet til min webshop Akrobath.dk og mit eget brand MargretheDesigns.
Siden jeg startede op på fuld kraft i august 2015, er det gået vanvittigt hurtigt. Jeg har samarbejde med nogle fantastiske fotografer, og har de skønneste kunder. Mange af mine varer er ikke mulige at få andre steder, grundet mange er af eget design, og det gør det derfor helt specielt at handle hos mig.
Dog blev efterspørgslen for at kunne mærke og se mine varer større og større, i takt med at mit navn blev mere kendt. Derfor åbnede jeg i marts 2016 en lille hyggelig butik på Storegade 39 i Hadsund. Jeg havde en fantastisk åbningsreception, hvor jeg havde inviteret både familie, venner og samarbejdspartnere. For til trods for mig generthed, var jeg nu alligevel lidt stolt af mig selv og min familie. Så endnu engang tusind tak til alle jer, som var med til at gøre vores dag perfekt..
Jeg ønsker at være kendt for et anderledes og kreativt design, kombineret med god og hjertevarm service. Dog har jeg så travlt i tiden, at jeg snart skal til at ansætte folk, hvis den gode service skal holdes i ave. Men man skal aldrig klage over succes
I fremtiden kunne jeg godt tænke mig, at bevæge mig ud over Danmarks grænser med mine designs. Jeg har allerede kunder i Norge og Sverige, men drømmer om at komme til USA og England. Jeg vil også gerne se på muligheden for at kunne åbne en butik i København og Århus, da mine varer ikke skal ud i almindelige butikker og webshops.
Mine varer er en pakkeløsning af atmosfære, indtryk og designs. Som en lille dreng sagde, da jeg trådte ind i butikken i Hadsund; hvad er det der lugter af? Mit svar; prinsesseprutter.. (Jeg havde lige taget parfume på) Men essensen af oplevelsen skal være prinsessedrømme.
Selve makeover eventet var jo arrangeret og planlagt af mig, så jeg havde et stort koordinerings arbejde både før, efter og på selve dagen. Eventet skulle reelt kun have omhandlet 4 erhvervsdrivende kvinder i Hadsund, men jeg stødte på lidt udfordringer undervejs, så det blev til 10 seje og modige kvinder, som stillede op til arrangementet.
Så til trods for generthed kom jeg også foran Lailas pudderkost, og Magdalenas kyndige instruktioner foran kameraet, og endte ud med at være dagens mest besværlige kvinde Det var en ganske grænseoverskridende oplevelse, dog også en sejr for mig, og jeg er glad for at jeg gjorde det.
Egentlig er jeg en drengepige, hvilket måske også afspejler sig i mine børns fritidsaktivitet nemlig BMX. Dog findes der en lille prinsesse i os alle, og min har fået lov til at træde i front i forhold til mit arbejde.
Jeg griner altid af de små piger i butikken, som står og svinger frem og tilbage med hofterne, når de prøver tylskørter. Det er simpelthen så bedårende og sødt. Men gæt hvem der også stod og svingede som en anden prinsesse, da jeg kom i et af mine egne tylskørter til fotoshootet…! Jo der findes en lille prinsesse i os alle..