Hadsund og omegn
INDLÆG – Hadsund Fjernvarme hæver IKKE prisen på varme
.AF Thorkild Nørfelt Løkke, Bestyrelsesformand Hadsund Fjernvarme Hadsund Fjernvarme ændrer pris-sammensætningen således, at vi sænker prisen pr. MWH og hæver den faste afgift med et tilsvarende beløb, totalt set opkræver vi præcis det samme i år som vi gjorde sidste år. Det gør vi fordi tidligere var brændsel den største udgift, men sådan er det […]
.
AF Thorkild Nørfelt Løkke, Bestyrelsesformand Hadsund Fjernvarme
Hadsund Fjernvarme ændrer pris-sammensætningen således, at vi sænker prisen pr. MWH og hæver den faste afgift med et tilsvarende beløb, totalt set opkræver vi præcis det samme i år som vi gjorde sidste år.
Det gør vi fordi tidligere var brændsel den største udgift, men sådan er det ikke længere i et moderne varmeværk. I takt med omlægning til vedvarende energi skal der gennemføres store investeringer som f.eks. solvarmeanlæg, som koster en del penge, men efterfølgende kun kræver sol for at levere varme.
Men hvis forbrugerne så, i meget milde år, ikke køber ret meget varme, skal vi jo alligevel betale renter og afdrag på vores lån, så derfor var tiden kommet til at sænke MVH prisen og hæve den faste afgift tilsvarende, så vores takstblad nu i højere grad læner sig op ad anbefalingerne fra Dansk Fjernvarme og Energitilsynet.
For langt den største del af vores forbrugere betyder det ingenting økonomisk. Faktisk kunne fjernvarmeprisen sænkes med ca. 500,- pr. forbruger, hvis ikke vi var blevet pålagt, at betale et energisparebidrag til staten og en høj afgift på vores kommunegaranterede lån på 0,75 % om året af restgælden.
Så de senere års investeringer har isoleret set betydet, at Hadsund fjernvarme faktisk laver varmen 500.- kr. billigere pr. forbruger, som så bare bliver opkrævet af staten og kommunen, ØV men det er ikke noget vi bestemmer. Vi vil dog prøve at få nedsat afgiften til kommunen.
For yderligere information henvises til vores hjemmeside eller kontakt Hadsund Fjernvarme.