.
Af Niels Rasmussen
I forbindelse med påsken holder Øster Hurup havn indvielse af Havnens nye fælleshus, hvor Jan Andersen fra Kultur og Fritid vil komme og forestå indvielsen.
Siden starten af året har medlemmer af havnen og andre frivillige arbejdet på at indrette dele af det gamle værft til et moderne fælleshus med køkken, toiletter, hyggekrog og terrasse.
Pengene til projektet er søgt hjem fra fonde og Mariagerfjord kommune. Det er meningen, at alle, der benytter havnen som gæstesejler, vinterbader, fisker, fritidssejler o.a. frit kan benytte det nye fælleshus.