Nyheder

Ingen undskyldning for ikke at have en Aktiv Ferie i efterårsferien

AF Klaus Hansen Tilmeldingen til Aktiv Ferie i Efterårsferien åbnede torsdag d. 22. september og mange børn og unge i 4. – 9. klasse har allerede tilmeldt sig de mange forskellige aktiviteter. 13 aktører har meldt sig på banen med 21 hold spredt over ugen. Der er både endags aktiviteter, aktiviteter der strækker sig over […]

Ingen undskyldning for ikke at have en Aktiv Ferie i efterårsferien
21. september 2016
Af Redaktion

AF Klaus Hansen

Tilmeldingen til Aktiv Ferie i Efterårsferien åbnede torsdag d. 22. september og mange børn og unge i 4. – 9. klasse har allerede tilmeldt sig de mange forskellige aktiviteter.

13 aktører har meldt sig på banen med 21 hold spredt over ugen. Der er både endags aktiviteter, aktiviteter der strækker sig over 2-3 dage, og ovenikøbet, som noget helt nyt, også en Rollespilscamp på Østerskov Efterskole med 4 overnatninger.

Vand, luft og kreativitet

Der er masser af mulighed for at bevæge sig både i vandet med Aqua Action Camp i Hobro og Sjove Dykkeraktiviteter i Hadsund, og på vandet til Roning, Sjov og Vand i Hadsund Roklub.

Er man ikke til vand er der mulighed for at få afprøvet sit golftalent hos Mariagerfjord Golfklub, gå på jagt i naturen på ægte vikingemaner på Vikingecenter Fyrkat, eller eksperimentere med bålmad og leg hos FDF i Hobro.

Frygter man det lumske efterårsvejr er der mulighed for indendørs aktiviteter med både bowling og dart.

For de mere kreative er der Kreative dage i både Hobro og Veddum og på Hobro Bibliotek introducerer Mariagerfjord Kunstforening børn og unge for forskellige former for tryk i farver.

Der er ganske enkelt ingen undskyldning for ikke at have en aktiv ferie.

Aktiv Ferie i Efterårsferien er for 4. til 9. klassetrin i Mariagerfjord Kommune er en del af Breddeidrætsprojektet som startede i 2014, og er støttet af Nodeafonden og Kulturministeriet. Projektet har blandt andet gjort det muligt at afprøve nogle forskellige markedsføringsmuligheder og få lavet en flot og brugervenlig hjemmeside til Aktiv Ferie.

.

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev