Hadsund og omegn
Ingen vinter-tomgang hos Grevlund Montage
.Af Klaus Hansen På Korsgade i Hobro er Grønlund Gruppen i gang med at opfører 24 nye boliger. En opgave hvor hovedentreprisen ligger hos Myghlenberg fra Arden, som har entreret med Grevlund Montage som underleverandør på hele tømrer-delen af det store nybyggeri. Et byggeri der netop nu skyder op i den rolige bydel ned mod […]
.
Af Klaus Hansen
På Korsgade i Hobro er Grønlund Gruppen i gang med at opfører 24 nye boliger. En opgave hvor hovedentreprisen ligger hos Myghlenberg fra Arden, som har entreret med Grevlund Montage som underleverandør på hele tømrer-delen af det store nybyggeri. Et byggeri der netop nu skyder op i den rolige bydel ned mod Ambupladsen og Vesterfjord.
– Det har været et fantastisk år for Grevlund Montage med mange opgaver i og omkring Hadsund,med denne opgave i Hobro på 24 nye boliger fordelt i 4 bygninger, må vi sige, at også den kommende tid igennem vinter-månederne ser fornuftig ud, fortæller Kristian Grevlund fra Grevlund Montage i Hadsund.
Grevlund Montage startede i 2007 som et enkeltmandsfirma med base i Hadsund, grundlagt af Kristian Grevlund. Siden er firmaet vokset støt og roligt med en jævn og god vækstkurve til den gazelle-virksomhed der er i dag.
Virksomheden tager et stort ansvar med at uddanne lærlinge og beskæftiger konstant i mellem 20 og 50 tømrer alt efter konjunktur og sæson.
– Der er fart på i byggeriet og i virksomheden, så skulle der gå en frisk tømrer-svend, der vil hjælpe os med at bygge vores projekter, er en ansøgning meget velkommen, slutter Kristian Grevlund.