Politik

Inger Støjberg: Ærligt talt! Jeg synes, det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexisme-snak.

Her kan du læse, hvad hun skriver og mener om MeToo og sexisme-snak:

Inger Støjberg:  Ærligt talt! Jeg synes, det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexisme-snak.
24. september 2020
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Den markante Venstre politiker med bopæl i Mariagerfjord, har med et opslag på facebook endnu engang sat gang i debat og livlig tråd.

Ingen skal finde sig i f.eks. at blive berørt upassende eller blive udsat for deciderede overgreb. INGEN.

Men lige nu er det som om, alle mænd bliver udråbt som sexhungrende og krænkende monstre.

Jeg vil derfor også meget meget nødig være mand i 2020, for ALT kan åbenbart misforstås og udlægges som sexisme.

Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme. Der har i medierne været eksempler på politikere, der har følt sig krænket over at få at vide, at de er pæne. Altså hvad der efter min mening bør opfattes som et godt gammeldags kompliment.
På den anden side har vi de dybt grænseoverskridende tilfælde med trusler eller krav om sexuelle ydelser.

Det er altså to vidt forskellige ting, og vi skal passe på med, det ikke skvulper over i hinandens kar!

Gør det det, så risikerer vi at det tager alvoreren ud af de virkelige krænkelsestilfælde.

For selvfølgelig er der kvinder, som bliver udsat for krænkende adfærd og overgreb, og det er forfærdeligt, hver eneste gang det sker. Men netop de rigtige krænkelsestilfælde må ikke drukne i en krænkelseskultur, der er kommet fuldstændig ud af proportioner.

Jeg mener ærligt talt, at verden bliver et rigtigt trist sted, hvis mænd ikke længere tør give en kvinde et kompliment om, at hun ser godt ud, i bare frygt for at det kan blive opfattet forkert, og at han derfor risikerer at blive hængt ud.

Lad os holde fokus og sætte prompte ind, når kvinder – eller mænd – bliver rigtig krænket. Hvis alt og alle konstant føler sig krænket over alverdens ting, så tager det fokus fra de alvorlige tilfælde.

Hvem beskytter lejerne i Mariagerfjord kommune?

Læs også: Hvem beskytter lejerne i Mariagerfjord kommune?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev