Intimkoncert med Billy Cross & Aske Jacoby

4. september 2014
Intimkoncert med Billy Cross & Aske Jacoby
SONY DSC

.

Billetsalget er i fuld gang til den kommende koncert d. 26/9 med Billy Cross og Aske Jacoby.
Det er 3. gang at bilforretningen Hammer Biler bliver omdannet til koncertsal, og denne gang står den altså på blues/rock fra den, ifølge arrangøren, bedste skuffe. Line up er 4 mand med hvad man kan kalde standard besætning når vi snakker om rockmusik,: Henrik Askou på trommer, Flemming Ostermann på bas og dHerrer Cross & Jacoby på hver sin guitar.
Billy Cross har produceret plader for Allan Olsen, Henning Stærk, C.V. Jørgensen, Johnny Madsen m.fl., samt spillet sammen med Bob Dylan, Meat Loaf, Bjørn Afzelius, Delta Cross Band, TV-2 – og selvfølgelig Everybodys Talkin. Han er kendt for at kunne vride nogle fantastiske soloer ud af sin guitar trods sine efterhånden 67 år. Ved siden af, som nævnt Aske Jacoby. Ingen ved hvor det begynder, – eller hvor det ender, når to af DKs mest markante guitarister tager på opdagelsesrejse i det ukendte. Aske Jacoby har spillet med gud og hver mand, i sammenhæng med f.eks. News, C.V. Jørgensen, Sanne, Helmig, Kasper Winding, Danseorkesteret m.fl. Han er en af dansk musiks mest anvendte studiemusikere, og har medvirket på over 200 pladeudgivelser, og har desuden udgivet 3 soloalbums.
Der er plads til 250 personer i bilforretningen både stå- og siddepladser, og derudover levnes plads foran scenen til de danseglade. Der meldes om velforsynede barområder med både øl, vand og vin.
Billetsalget kører lige nu online på www.himmerlandsbilletten eller direkte hos Hammer Biler , tlf. 98524300