Arden og omegn

Invitation til borgermøde om ny fjordstrategi

Mariagerfjord kommune inviterer til Borgermøde 22. juni

Redaktion
Af Redaktion 13. juni 2021

Af Klaus Hansen

Fjorden skal være et enestående aktiv for alle os, som bor, lever og arbejder i Mariagerfjord Kommune, men også for den store omverden.

Derfor har Byrådet besluttet, at vi skal udvikle en strategi, som stiller skarpt på styrkerne og potentialerne ved kommunens unikke beliggenhed ved Mariager Fjord, og som giver os endnu bedre muligheder for at benytte, beskytte og udvikle fjorden og naturen omkring den.

Hvordan bliver vores fjord endnu dejligere for alle? Tag til borgermøde 22. juni kl. 17-19 og giv dit besyv med. Vi har brug for dine ideer og din begejstring, når vi skal lave en strategi for, hvordan vi benytter, beskytter og udvikler Mariager Fjord. Møderne finder sted fire skønne steder ved fjorden, som offentliggøres om kort tid.

Vi sørger naturligvis for god forplejning.

Link til online tilmelding.

Hvad skal en fjordstrategi?

Formålet med fjordstrategien:

give os ejerskab for fjorden, og gøre os stolte over at bo, leve og arbejde i Mariagerfjord Kommune.

skabe mere liv og aktivitet på fjorden, men også plads til ro og fordybelse i den unikke natur.

udvikle Mariager Fjords brand som Danmarks smukkeste fjord; En skøn og levende fjord, som appellerer til alle, der vil opleve vores land, når det er allerdejligst.

Profilere attraktive fritidstilbud, der tiltrækker nye indbyggere og turister.
Fjordstrategien skal spille naturligt sammen med vores fjordnære attraktioner som for eksempel Det Maritime Kulturcenter, Saltcentret og naturligvis Fyrkat, som forhåbentligt snart bliver optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Strategien skal sætte fokus på fire temaer, nemlig:

BRUG – Hvordan benytter vi fjordens potentiale optimalt?
BESØG – Hvordan markedsfører vi Mariager Fjord som turistmål?
STOLTHED – Hvordan skaber vi stolthed og ejerskab for fjorden?
BÆREDYGTIGHED Hvordan bruger vi fjorden på en måde, som værner om naturen og miljøet?

Hvad bruger vi fjorden til?

En lille film, hvor der er spurgt fem lokale om, hvordan de bruger Mariager Fjord, og hvilke potentialer de ser. Se med her:

Link til online tilmelding til borgermødet den 22. juni 2021.

Arden og omegn

Se flere artikler