.
Af Klaus Hansen
Tallene taler for sig selv. Hver anden dansker har en iPhone, og i 11 år har vi kunne se frem til lanceringen af nye iPhones. I år er der tale om hele 3 nye telefoner: !
Lancering af de nye iPhones
Det kom ikke bag på mange, at lanceringen var lige om hjørnet, da der efterhånden tegner sig et klart mønster i forhold til lanceringsdatoen for iPhones.
I forbindelse med 10-års jubilæet for iPhones, valgte Apple at lancere iPhone X, der skulle bane vejen for fremtidens iPhones.
Man må sige, at Apple lover, hvad de siger. Denne gang lancerer de hele 3 nye iPhones, der alle har udgangspunkt i den populære (og hidtil dyreste iPhone) iPhone X.
De nye modeller hedder:
iPhone Xs
iPhone Xs Max
iPhone Xr
Især når det kommer til designet, er der store ligheder mellem de nye iPhones og iPhone X. Wide Screen skærmen er overført til de nye telefoner. Et træk der gør de nye iPhones mere elegante og stilrene i udtrykket. Det betyder, at Apple i den grad fortsat kan konkurrere med konkurrenterne i forhold til designet på tidens smartphones.
Features og specs
De nye iPhones minder rent udseendemæssigt meget om hinanden, og man skal derfor kigge i detaljerne for at finde forskellen. Der er blandt andet forskel på skærmene, hvilket også har haft betydning for den endelige pris.
Skærmen på de nye iPhones
De to dyreste iPhones har en OLED skærm – en nyere skærmtype, der gør oplevelsen af farver og kontraster bedre. OLED skærme er dyrere af fremstille, hvorfor dette også udtrykker sig i prisen på de to dyreste iPhones. Den sidste iPhone XR (den lidt billigere version) har en LCD skærm.
Alle skærme på de nye iPhones er forbedret på en sådan måde, at de er stærkere end tidligere. Hvor meget det i realiteten kommer til at betyde for os, der taber vores telefon, vil kun tiden vise. Vi har tidligere set, at Apple kommer med udmeldinger om skærmstyrke, hvor det i praksis ikke lever op til Apples løfte.
Batteri på de nye iPhones
De nye iPhones er udstyret med batterier, der holder længere. Det har været et kritikpunkt gennem mange år, at iPhones simpelthen gik alt for hurtigt for strøm, så denne opgradering vil helt sikkert glæde rigtig mange af os, der er på farten hele dagen.
Kamera og Face ID på de nye iPhones
Face ID bygger på en teknologi, der er noget af det mest avancerede hardware og software, Apple har skabt. De nye iPhones er naturligvis også udstyret med dybdekamera, der fungerer ligesom vores øjne, hvor det er muligt at afstandsbedømme i dybden. Dybdekameraet registrerer ansigtstræk ved at projicere og analysere mere end 30.000 usynlige punkter. Denne type kamera betyder også, at vi kan tilpasse emojis med vores ansigtstræk en genistreg, der begejstrede mange ved lanceringen af iPhone X.
Brugeroplevelsen ved de nye iPhones
Brugeroplevelsen på iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone XR bliver også bedre, da telefonerne er hurtigere. Det betyder rigtig meget i en travl hverdag, at vores telefoner ikke er langsomme. Derfor er også dette et smart (om end forudsigeligt) træk fra Apples side.
Hvorfor købe iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr?
Hvis vi kigger på de nye iPhones, er der umiddelbart ikke meget nyt at se sammenlignet med iPhone X.
Farver på iPhone Xr er: Hvid, sort, blå, gul, koral rød.
Farver på iPhone Xs og iPhone Xs Max er: Sølv, Space Grey og Guld.
Går vi i detaljerne, kan vi til gengæld hurtigt få øje på nogle ret betydelige forbedringer, der både inkluderer optimering af batteri, skærm, hurtighed og design. Den endelige dom om de nye iPhones vil kun tiden vise. Indtil nu lover det rigtig godt.
Hvad er prisen på de nye iPhones?
Prisen for iPhone Xs starter på 8.899 kr.
Prisen for iPhone Xs Max starter på 9.799 kr.
Sidst men ikke mindst starter prisen for iPhone Xr på 6.699 kr.