Jacob Mathiassen udviste særdeles imponerende takter

16. september 2018

.Af Klaus Hansen Allerede under træningerne og kvalifikationerne satte Jacob gunstige tider på banen, som han ellers aldrig før har prøvet kræfter med, og da det ternede flag smældede for sidste gang i weekenden, kunne han vende hjem til Hobro med nogle flotte placeringer på CV’et. I Race 1 kørte han fra en 24. til…

.
Af Klaus Hansen

Allerede under træningerne og kvalifikationerne satte Jacob gunstige tider på banen, som han ellers aldrig før har prøvet kræfter med, og da det ternede flag smældede for sidste gang i weekenden, kunne han vende hjem til Hobro med nogle flotte placeringer på CV’et.

I Race 1 kørte han fra en 24. til en 14. plads, og dette til trods for, at han i kvalifikationen havde døjet med at vende sig til at køre bilen på nye dæk efter at have kørt to træninger på brugte dæk.

Den flotte advancering blev kun yderligere udbygget, da han i Race 2 kunne køre bilen fra en 16. til en 13. plads, da han afleverede bilen i pitstop.

Desværre blev teamet tildelt en straf, da Jacobs teamkammerat Caitlin Wood skulle overtage bilen, og det reulsterede i, at Jacob sluttede på en 27-plads.

“At slutte lige udenfor top-10 i et af verdens stærkeste one make-series er en stor bedrift. Jeg fik vist, at jeg er omstillingsparat, da jeg skulle sidde i en splinterny bil for mig – og ovenikøbet køre på en bane, som jeg aldrig før har kørt på. Det har været en fremragende weekend, og jeg vil gerne sige tak til hele teamet for at få at jeg kunne køre resultaterne i hus” siger Jacob fra en mobiltelefon på en tysk motorvej med snuden vendt mod Hobro.

Hobro og omegn

Se flere artikler