Af: Leif Ringkær Hadsund. ringkaer@pc.dk
FUG HIMMERLAND HOBRO. FUG.
Står for FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE . For unge under 25 år, som har min dybeste respekt for endnu en gang at sy muleposer og medvirke til at støtte St Anne Academy i Nanyuki, Kenya, og derved gøre det muligt for slumkvarterets mest udsatte børn at komme i skole og få bedre fremtidsmuligheder.
FNs Konvention om Barnets Rettigheder havde 30-års jubilæum den 20. no-vember, hvilket jeg gerne vil markere ved at skærpe opmærksomheden om børnene på St. Anne Academy, en skole for fattige børn i Nanyuki, Kenya, hvor børns rettigheder ikke er en selvfølge.
Intet barn har indflydelse på, hvor det fødes og hvilke forældre det får.
Mange børns rettigheder er truede på grund af fattigdom og ulighed i verden. Hos os i de vestlige lande er der meget fokus på vækst, overflod og velfærd, men i den fattige del af verden drejer det sig om mad og overlevelse, liv eller død.
Gennem skolegang, oplysning og bedre livsvilkår kan uligheden og de omfat-tende konsekvenser heraf i verden reduceres og på sigt resultere i et mere stabilt verdenssamfund.
Gratis skolegang er et af FNs verdensmål (Verdensmål 4) og skolegang er i princippet gratis i Kenya, men i realiteten er det forbundet med mange udgifter og dårlig kvalitet, og som konsekvens heraf går mange fattige og udsatte børn ikke i skole.
St. Anne Academy ligger i et slumområde i udkanten af Nanyuki, Kenya, og omfatter ca. 120 elever, hvoraf de fleste ikke er i stand til at betale for skole-mad, skoleuniformer, materialer osv.
Skolens leder Basiliska Waruguru Martin oprettede skolen i 2008 med det for-mål at tilgodese udsatte og fattige børns rettigheder og skolegang. Der undervises efter kenyansk skolelovgivning med afholdelse af
obligatoriske prøver. St. Anne Academys elever klarer sig som regel rigtig godt til prøverne.
Skolen har lejet sig ind i meget sparsomme lokaler, bygningerne er nedslidte, og de øvrige faciliteter såsom toiletter, rindende vand og begrænsede udendørsområder besværliggør opfyldelse af kravene til undervisningsministeriets godkendelse og registrering af skolen.
En af SuGs projektgrupper, som jeg er aktiv i, støtter skolegangen for udsatte og ubemidlede børn på St. Anne Academy i Nanyuki, Kenya. Projektgruppen har siden 2010 tilvejebragt midler fra private donorer og fonde med henblik på gøre det muligt for ubemidlede børn at få en god skolegang og dermed bedre fremtidsmuligheder. Skolen er en succes og meget velanset.
Lokal opbakning, indsamlede midler, salg af muleposer, donationer af drikke-krus, skriveredskaber, papir osv. gjorde det muligt for mig at besøge skolen i april/marts og deltage i renovering af en af skolens bygninger, reparation af skolemøbler, indkøb af undervisningsmaterialer osv. Vi nåede rigtig meget, men der var også tid til at hygge og lære skolen at kende, og både børn, forældre og ansatte var meget begejstrede for vores indsats.
En episode fra besøget jeg aldrig glemmer opstod en aften, hvor jeg havde inviteret Basiliska, skolens leder, og Mary, mor til et barn på skolen, ud at spise. Jeg bad dem vælge fra menukortet, men undrede mig over, at Mary ikke så på kortet, men blot valgte det samme som Basiliska.
Under maden kom samtalen til at handle om øjen-problemer og mangel på briller, og Mary indrømmede nu, at hun ikke kunne se godt nok til at læse menukortet og ikke havde råd til briller.
Jeg havde nogle genbrugsbriller med fra Thiele i Hadsund og lod hende prøve nogle af disse. Pludselig fandt hun den rigtige styrke og fik mulighed for at læse menukortet.
Hun blev ubeskrivelig glad, og da jeg mødte hende dagen efter fortalte hun, at hun havde læst op fra Bibelen til andagten om morgenen på sit arbejde, noget hun ellers aldrig havde været i stand til at gøre på grund af manglende syn!
, hvor lidt der skal til for at skabe små forandringer og er indstillet på fortsat at støtte skolegang for de mest udsatte børn fra Na-nyukis slumområde.
Jeg gør således en ekstra indsats i øjeblikket for at indsamle økonomiske midler til skolegang for udsatte børn fra slumområdet i Nanyuki og til hjælp til bygning og etablering af en ny og mere tidssvarende skole, der opfylder myndighedernes krav til godkendelse og registrering.