Alarm 112

‘Jens Hansen’ på spil igen – ældre kvinde forsøgt svindlet i Arden

Signalementet på mandspersonen der kom for at hente kortet:

‘Jens Hansen’ på spil igen – ældre kvinde forsøgt svindlet i Arden
Af Redaktion 5. oktober 2023

Både i Støvring og i Arden har en fiks svinder været på spil for at forsøg at bedrage ældre kvinder. Det oplyser Anders Nielsen fra Efterforskningen i Hobro og uddyber om tilfældet i Arden:

– Vi fik en anmeldelse i går onsdag den 4. oktober kl. 11.45. Forurettede var en 84-årig kvinde fra Skovmarken i Arden.

– Kvinden fortalte, at hun var blevet ringet op af “Jens Hansen” fra Danske Bank. Vi går ud fra, at navnet er fiktivt. Men “Jens Hansen” fortalte, at kvindens dankort var blevet misbrugt og at en medarbejder fra banken, derfor ville komme forbi og hente kortet på kvindens adresse.

Undervejs i samtalen lykkedes det “Jens Hansen” at få lusket pinkoden til kvindens dankort ud af hende. Heldigvis var hun dog anderledes snarrådig, da hun fik besøg.

– En mandsperson møder op på kvindens adresse for at få udleveret kortet. Det får han heldigvis ikke held til, da kvinden anede uråd, fortæller Anders Nielsen.

– Mand, dansk af udseende og talte dansk
– 25-30 år gammel
– 190 cm. høj
– Spinkel af bygning
– Lys i huden
– Brunt krøllet kort hår
– Iført blåt joggingtøj

– Ofte foregår den er type bedrageri ved at den ældre bliver kontaktet telefonisk med en historie omkring personens dankort, f.eks. at det bliver misbrugt og at “banken” der ringer derfor vil komme forbi og hente kortet, så de kan hjælpe med at få det stoppet. Vi kan kun advare og sige, man aldrig skal udlevere kort eller kode, slutter Anders Nielsen

##65799##

Vær opmærksom i lokalområdet! Tricktyve har slået til 2 gange i Hobro

Læs også: Vær opmærksom i lokalområdet! Tricktyve har slået til 2 gange i Hobro

Nordjyllands Politi efterforsker usædvanligt tyveri – Tyven slap af sted med et ældre køleskab

Læs også: Nordjyllands Politi efterforsker usædvanligt tyveri – Tyven slap af sted med et ældre køleskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev