Politik
Jens-Henrik Kirk: Afskaf arveafgiften – og gør det helt.
.Af folketingskandidat og 2. Viceborgmester Jens-Henrik Kirk Den slags skal staten ikke blande sig i. Det gælder uanset om værdierne er kontanter, et barndomshjem, arvestykker eller en virksomhed. Når man oplever et dødsfald i familien, er det sidste man har brug for at diskutere arven. Det er forvejen en svær situation at opgøre et bo […]
.
Af folketingskandidat og 2. Viceborgmester Jens-Henrik Kirk
Den slags skal staten ikke blande sig i. Det gælder uanset om værdierne er kontanter, et barndomshjem, arvestykker eller en virksomhed.
Når man oplever et dødsfald i familien, er det sidste man har brug for at diskutere arven. Det er forvejen en svær situation at opgøre et bo efter et dødsfald. Det gør ikke situationen bedre, at skatteopkræveren også kigger forbi. Det er ufølsomt og amoralsk.
Når man skal arve, blive søskende ikke set som “nære familiemedlemmer” i lovgivningen. Det er tåbeligt. De fleste vil selvfølgelig betegne deres søskende som nærmeste familie.
Og det er ikke kun den personlige arveafgift, som er et problem. Familieejede virksomheder bliver også beskattet, når der sker generationsskifte i virksomheden.
Det seneste år har jeg besøgt en række familieejede virksomheder. Alle nævner arveafgiften som en stor bekymring. Det gælder både landbrug, enkeltmandsfirmaer og de store familieejede virksomheder. Mange virksomheder er tvunget til at udskyde generationsskiftet eller sælge dele af virksomheden fra, fordi det er for dyrt i skat at lade virksomheden gå videre til næste generation.
I Norge og Sverige har man allerede afskaffet arveafgiften. Men i Socialdemokratiet vil man i stedet hæve den, og gøre det endnu svære for de mange virksomheder og familier. Det er en kedelig tendens.
Det Konservative Folkeparti og jeg siger i stedet: Afskaf arveafgiften og gør det helt!