Jolle og havetraktor stjålet i Ø. Hurup

1. september 2022
Jolle og havetraktor stjålet i Ø. Hurup

Jolle og havetraktor stjålet i Ø. Hurup

Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om et indbrud i en lade på Hedegaardevej ved Ø. Hurup.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra torsdag d. 25. august kl. 18 til tirsdag d. 30. august kl. 15.

Ukendte gerningsmænd har fra laden stjålet en jolle af mærket Lima 530/540 med en 40 hk Tohatsu påhængsmotor, 8 alufælge, skruemaskine, boremaskine, vinkelsliber og en havetraktor af mærket Husqvarna.

Har du set eller hørt noget på Hedegaardevej ved Ø. Hurup i ovennævnte tidsrum – vil Nordjyllands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.