Jul på alle Blå Kors-væresteder

21. december 2015

Naturligt, at vi fejrer jul med brugerne

.
Madam Blå holder juleaften for værestedets brugere 23. december. De omkring 50 julegæster får juleandagt, andesteg, ris a la mande, juletræ, sang og gaver, som en helt traditionel juleaften.

23. december holde Madam Blå juleaften for alle de brugere, som har lyst til at fejre jul på værestedet. For mange af brugerne er julefesten på værestedet den eneste mulighed, de har, for at være en del af et fællesskab i julen og få en gave.

“Mange er ensomme og hjemløse og har ingen alternativer eller nogen at fejre jul med. Derfor gør vi det med dem,” siger leder af Madam Blå, Alfred Møller Frederiksen.

Alle ti Blå Kors’ væresteder holder juleaften for udsatte mennesker. Enkelte holder dog julefesten en anden dag end 24. december. Men fælles for alle væresteder er, at de holder en traditionel juleaften med andesteg, ris a la mande, dans og sang om juletræet samt gaver til brugerne. Frivillige mangler der heller ikke juleaften.

Jeg er glad for, at så mange af vores væresteder formår at holde åbent juleaften, og at alle holder jul for brugerne. Netop julen betyder rigtig meget for flertallet af danskerne også vore udsatte medborgere. Samtidig er Blå Kors en kristen social organisation, så det er naturligt, at vi fejrer dagen for Jesu fødsel med vores brugere, siger Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre