Mariagerfjord og omegn

Julebutik klar til rykind

.Pressemeddelelse: Bjarne Brath A/S har restaureret de gamle bygninger, og skabt nye butikslokaler på Klarupgaard Der hersker travlhed på den gamle herregård, Klarupgaard, øst for Aalborg. Mens TV2 i sommer afsluttede optagelserne til tv-stationens julekalender, så er ejeren Knud Just, sammen med sin familie, i fuld gang med forberedelserne til åbningen af årets julebutik. Julekalender-optagelserne […]

Julebutik klar til rykind
Af Redaktion 31. oktober 2013

.
Pressemeddelelse:

Bjarne Brath A/S har restaureret de gamle bygninger, og skabt nye butikslokaler på Klarupgaard

Der hersker travlhed på den gamle herregård, Klarupgaard, øst for Aalborg.
Mens TV2 i sommer afsluttede optagelserne til tv-stationens julekalender,
så er ejeren Knud Just, sammen med sin familie, i fuld gang med forberedelserne
til åbningen af årets julebutik.
Julekalender-optagelserne lagde beslag på de lokaler, som indtil i fjor
dannede ramme om den efterhånden 15 år gamle tradition.
Familien har valgt at bibeholde kulisserne med henblik på at lade interesserede
komme indenfor. Derfor har det været nødvendigt at indrette et helt nyt
butikslokale.

Flot arbejde
Arbejdet udføres af byggefirmaet Bjarne Brath A/S Bygge og Entreprenørfirma fra Hadsund. En omfattende renovering i en af længerne på den smukke gård har skabt en nærmest filmisk kulisse, som oser af jul og eventyr. Publikum kan med andre ord glæde sig til et julemarked på Klarupgaard, hvor stemning og atmosfære er omdrejningspunktet.
– Vi er rigtig stolte over vores nye butik, konstaterer Knud Just. Bjarne Brath A/S har udført et fornemt stykke arbejde i form af en både nænsom og rentabel renovering. Loftet er sænket, og rustikke bærende stolper bidrager til indtrykket af en gammel lade, der egner sig glimrende til julehandel, tilføjer Knud Just. Han hæfter sig endvidere ved den håndværksmæssige finish, som kendetegner projektet. Vi har lagt vægt på kvaliteten, hvilket også er årsagen til, at vi har valgt Bjarne Brath til opgaven. Vi har stor respekt for den standard som håndværkerne leverer.
Knud Just udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med Bjarne Brath.

Kulisser og råvaremarked
Julebutikken på Klarupgaard åbner den 1. november. Siden holdes der åbent hver
dag undtagen mandag til og med 23. december. I øvrigt bliver der, helt frem til
marts 2014, også adgang til de kulisser, som er omdrejningspunktet i årets
julekalender. Familien Just har indgået de nødvendige aftaler med en lang række
af leverandører og producenter af rekvisitter. Dermed får både børn og vokssne
mulighed for at bevæge sig rundt i det univers, der fra 1. december udspiller sig i
TV2s julekalender. Det forventer vi os rigtig meget af, og filmkulisserne bliver et
optimalt supplement til vores julebutik, siger Knud Just.
Sideløbende med julebutikken danner Klarupgaard også ramme om et stort Fødevarer og Forbrugsmarked. Det første af slagsen afvikles i weekenden den 23. og 24. november, hvor publikum kan imødese smagsprøver og produkter fra en lang række nordjyske leverandører. Den 21. og 22. december er der igen Fødevare og Forbrugsmarked, ligesom der i det nye år fortsættes med markeder den tredje weekend i hver måned.

Bjarne Brath A/S Bygge og Entreprenørfirma Gazelle virksomhed.
Til dagligt dækker byggefirmaet Nordjylland og Himmerland fra de 3 afdelinger i Aalborg, Terndrup og Hadsund.
I 2013 blev virksomheden kåret til 3. bedste Gazelle i Nordjylland af Børsen.
Med egne tømrer, murer, maler, snedker, entreprenør og kloak mester afdelinger
kan Bjarne Brath A/S, stå for alle dele af en restaurerings eller bygge opgave.
Se mere på www.bjarnebrath.dk

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler