Mariagerfjord og omegn

Juleforestillingen 2013 på Hobro Theater i støbeskeen

.Amatørteatret Fyrkatspillet har haft et orienterende møde på Hobro Bibliotek om juleforestillingen 2013 , som opføres som totalteater på Hobro Theater. Der var et fint fremmøde og god spørgelyst fra de 30, der deltog i orienteringsmødet. Det var en glad og engageret instruktør , skuespiller, Anders Baggesen, der fortalte om , hvordan han og forfatteren […]

Juleforestillingen 2013 på Hobro Theater i støbeskeen
Af Redaktion 11. juli 2013

.
Amatørteatret Fyrkatspillet har haft et orienterende møde på Hobro Bibliotek om juleforestillingen 2013 , som opføres som totalteater på Hobro Theater.

Der var et fint fremmøde og god spørgelyst fra de 30, der deltog i orienteringsmødet. Det var en glad og engageret instruktør , skuespiller, Anders Baggesen, der fortalte om , hvordan han og forfatteren til juleforestillingen skuespiller Jørgen W. Larsen har talt om og lagt planer for, hvad forestillingen skal indeholde .Det er aftalt, at Anders Baggesen skal skrive nogle nye sangtekster og være med til at komponere nogle nye melodier, sådan at det bliver kvikke /lyse sange og en rock ballade bliver der også plads til.

Det kendte team af kunstnere fra de seneste to juleforestillinger på Hobro Theater er på banen:
Forfatter Jørgen W. Larsen, instruktør skuespiller Anders Baggesen, koreograf Dorte Mørch og kapelmester Kasper Fonnesbæk Andersen.

Forfatteren Jørgen W. Larsen sidder oppe i den svenske skærgaard i sin båd med sin familie og nyder den smukke natur og den dejlige sommer. Men det er ikke bare ferie, for Jørgen W har en udfordring med sig i bagagen, i det forfatteren håber på , at der på turen gerne skulle kunne komme inspiration og muligheder til at skrive noget af manuskriptet til juleforestillingen.

Næste step i “Juleforestillingen 2013 på Hobro Theater” er tilmeldingsmødet lørdag den 10. august kl. 12.00 på Hobro Bibliotek her er instruktør, koreograf og kapelmester klar til at fortælle mere om det manuskript der er i støbeskeen. Spillet håber på , at såvel begyndere som øvede medvirkende vil komme og tilmelde sig året juleforestilling lørdag, den 10. august. Der bliver opgaver , der har appel til både børn og voksne. Så det er bare med at møde op og være med til at skabe rigtig totalteater på det 111 år gamle Hobro Theater. Der plejer at være en god stemning, hvor der både prøves/arbejdes med børn fra fem år, unge og voksne . Når først Kasper sætter sig ved det velstemte flygel og de to vendelboer Dorte og Anders kommer i gang, så vil de medvirkende føle sig rigtig godt tilpas.

Søndag, den 1. september kl. 12.00 skulle rollerne være fordelt , for der har vi den første prøve i Fyrkatspillets øvelokale over Bie centret.

Der er programsat 8 forestillinger på Hobro Theater og der er premiere fredag, den 29. november og der spilles sidste gang 8. december. Total Theater for hele familien.

Nordværk vinder udbuddet på affaldshåndtering i Nordjylland

Læs også: Nordværk vinder udbuddet på affaldshåndtering i Nordjylland

Støtte til frivillige i Mariagerfjord og resten af landet: Spar Nord Fonden opretter ny pulje

Læs også: Støtte til frivillige i Mariagerfjord og resten af landet: Spar Nord Fonden opretter ny pulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler