Af Klaus Hansen
Julemanden kom alligevel til Valsgård på sin tur rundt i verden, efter han nødlandede med sin kane på en mark, og måtte gå i 4 timer for at nå frem.
– Mon ikke at ungerne nød at snakke med ham og de voksne at se ham tænde julelysene i de små børns øjne. 75 børn, og næsten lige så mange voksne nød synet af ham da han tændte lys i juletræet med sin grydeske hos Spar Købmanden i Valsgård, fortæller Henning Aage Jochumsen.
Spar Købmanden Lars Jensen havde lavet slik poser til børnene som, Julemanden delte ud, og herefter gik turen til Valsgård forsamlingshus hvor der også var et træ der skulle tændes af Julemanden.
Da det var vel overstået tog alle hinanden i hånden og gik rundt om juletræet ved Forsamlingshuset og sang “på loftet sidder nissen” som alle børn jo kan synge med på, hvilket de også gjorde.
Så var der lejlighed til at få en snak med Julemanden om ønsker til jul, der var æbleskiver og juice til børnene, som var skænket af Foredragsforeningen i forsamlingshuset.
– En ting er sikkert med den glæde og varme der kunne ses i de små børns øjne, vil vi alle fra borgerforeningens bestyrelse ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår, med håb om at alle byens borgere bakker op om foreningslivet i Valsgård også i 2020, slutter Henning Aage Jochumsen.