Nyheder

Julemandens Kreative Værksted I Hadsund Handel

.Julen blev i fredags skudt i gang med Christmas by Night. Julemanden ankom med Svanen og han nåede frem til tiden, således at han og de mange børn der var mødt op, med Hadsund Skoleorkester i spidsen kunne gå i optog op til Torvet og tænde det store juletræ. Hele dagen var der rigtig mange […]

Julemandens Kreative Værksted I Hadsund Handel
Af Redaktion 6. december 2014

.
Julen blev i fredags skudt i gang med Christmas by Night. Julemanden ankom med Svanen og han nåede frem til tiden, således at han og de mange børn der var mødt op, med Hadsund Skoleorkester i spidsen kunne gå i optog op til Torvet og tænde det store juletræ.

Hele dagen var der rigtig mange juleglade borgere der var på handel, og julelyset i de mange butiksejeres øjne fortæller, at der var tilfredshed med handlen gennem dagen. Finalen i Vild med dans var hovedkonkurrenten denne aften, og det kunne da også mærkes at der var lidt færre på handel lyder det fra den aktivitetsansvarlige Jan Vestergaard.

Men det ændrer ikke på, at Hadsund Handel fik skudt julen godt i gang med optimistisk julehumør og der blev julehygget hele aftenen med brændte mandler, gløgg/æbleskiver og Nisseband, dvs. alt som hører sig med til en rigtig jule hyggehandelsdag.

På søndag holder Hadsund Handels medlemsbutikker åben mellem 10 og 15, og her har vi sørget for, at forældre med børn roligt kan foretage deres indkøb i byen, medens Hadsund Handel hygger om og med børnene.

Julemandens Kreative Værksted finder man fra kl. 11 til 14 i Butikscentrets lokaler, der tidligere husede en cykelforretning. Julemanden kommer naturligvis og Kiss og Peninna fra Kunsthuset på Østre alle har lovet at være julemandens nissepiger. De medbringer et væld af kreative materialer til juleklip og hygge, og de har bl.a. materialer med til at lave juleengle og julepynt til juletræet, både det der er opstillet i Juleværkstedet og julepynt til at tage med hjem.

Værkstedet er ikke forbeholdt børn, men barnlige sjæle, forældre og bedsteforældrene er ligeså velkomne i Julemandens Kreative Værksted

Hadsund vil på søndag atter emme at julehygge, og Julemanden vil også bevæge sig rundt i hele byen, så alle børn kan møde ham og få lidt godter at varme sig på. De obligatoriske brændte mandler finder man denne gang på P-pladsen ved Butikscentrets indgang.

Hadsund Handel glæder sig til at dele julehyggen med mange børn og barnlige sjæle, slutter Jan Vestergaard.

Stor opdatering fra Hobro Byforum: Projekter, samarbejde og nye tiltag i centrum

Læs også: Stor opdatering fra Hobro Byforum: Projekter, samarbejde og nye tiltag i centrum

Oplev Vølvens Verden – En magisk rejse gennem tid og tro i Hobro – Frivillige bygger videre på magisk lysvandring

Læs også: Oplev Vølvens Verden – En magisk rejse gennem tid og tro i Hobro – Frivillige bygger videre på magisk lysvandring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev