Af Birgitte Holm
Fjordavisen.nu har modtaget en historie fra det virkelige liv fra Jørn Johansen, som skriver om sin farfar Harald Viggo Johansen.
Som barnebarn til stifteren af Ejer Bavnehøj, kom der en tidlig gave til mig, i år, i form af et svar fra Padborg lokalarkiv. Her kom min farfar til at bo, da han flytter fra Hobro til Padborg i 1922.
Jeg har op til flere gange, haft den glæde, at kunne fortælle om min farfar Harald Viggo Johansen, som mens han boede i Hobro var stifteren af Ejer Bavnehøj i 1917.
I Fjordavisen den 24. november 2015 fortæller jeg om denne særegne mand, som kom fra Ringsted i 1892 og bosatte sig i Hobro på et værelse. Han havde forinden søgt en stilling, som lærervikar på søndre skole i Hobro og fået stillingen.
##15020##
Lærer Harald Viggo Johansen havde sin læreruddannelse fra Jonstrup seminarium og afsluttede sin eksamen i 1885 ganske flot, med karakteren (meget duelig) og i 1888 tog han tillægseksamen i engelsk og i tysk med karaktererne Mg + og Mg.
Som et glædeligt tillæg til jobbet som lærer på Søndre skole, fulgte også et job som organist i Hobro kirke, som denne Harald Viggo Johansen skulle bestride.
Erfarende læsere kender historien om hvordan Harald Viggo Johansen køber Villaen Solborg i en alder af kun 28 år og bliver gift 6 år senere, med Christiane i Hobro kirke.
Harald Viggo Johansen kommer med årene, til at være ejer af flere forretninger i Adelgade lige nedenfor Villa Solborg. Han lejer dem ud, til de der kunne have lyst til at starte en butik op i Adelgade.
Men det bliver i 1916 der kommer et vendepunkt for Harald Viggo Johansen. Han tager en rejse til Ejer Bavnehøj, for at se Danmarks højeste punkt.
Her får han med tiden dannet en bestyrelse og får købt jorde omkring Ejer Bavnehøj og gjort dem offentlige. I landets aviser kunne man den 3. januar 1917 læse, at området nu også var fredet.
Lærerjobbet og tiden som organist i Hobro kirke, havde stået lidt i vejen for dette fredningsarbejde af Ejer Bavnehøj og rejsen frem og tilbage til Hobro, havde også en del af skylden, da skolebestyrelsen mente at der var blevet brugt for megen tid udenfor skolen og lærer Johansen blev afskediget i 1921.
Det år blev en kolossal stor omvæltning for Lærer Johansen, han bliver skilt og han sælger sine 5 butikker i Adelgade. Det kære job som organist i Hobro kirke, opsagde han også.
Villa Solborg blev solgt i 1922 og Harald Viggo Johansen flytter alene til Padborg.
Historien har været mere end mystisk for mig og for mange læsere. Hvorfor vælger Harald Viggo Johansen, uden familie ene og alene at flytte helt til Padborg, efter denne fyring fra skolen og uden tvivl skuffet og nedtrykt.
Men han finder sig en bolig i Padborg og bliver Vekslere og har forskellige lærer jobs i Padborg og omegn. I landets lokalavis, sætter han til stor forundring i lokalbefolkningen, et stykke i den lokale avis, hvor der blandt andet også kom til at stå: Padborg bør have en havn og jeg søger en husbestyrerinde som med tiden, kan føde mig en søn.
Dette gjorde at man dengang stemplede manden, som en særling og nærmest som en original og noget man i den tid ikke havde stødt på før. Bedre blev det heller ikke, når man i gadebilledet kunne se ham, gå rundt, klædt i sin diplomatfrakke og iført træsko og med sin trillebør, for at samle mursten til sine små byggeprojekter.
Men når Harald Viggo Johansen havde sat sig noget i hovedet, så blev det som regel også sådan. Han fik en husbestyrerinde der hed Christine Marie Sørensen. De bliver gift og fik en søn, som kom til at hedde Harald.
Christine var dengang 34 år og Harald Viggo Johansen var 64 år, Harald bliver enebarn og er dermed også min far.
Gaven fra Padborg lokalarkiv har jeg ventet med at pakke ud til nu, det viser at der blev optaget et lån til køb af boligen i Padborg og som blev indfriet da Villa Solborg i Hobro blev solgt. Men derud over kom der også en adresse på stedet, hvor de boede og hvor min egen far voksede op.
Adressen skulle være lige så speciel, som denne mand øjensynlig var. Den blev valgt med største omhu og måske også med et lille smil på læben, han valgte på sine ældre dage og sidste år, at bo på HARALDSDALVEJ.
Hverken mere eller mindre.
