.
Jørn Johansen, Hobro har tidligere sendt os spændende historier, som relaterede til Hobro´s fortid.
En lille julehistorie vil han heller ikke snyde os for:
Jeg har valgt at skrive om julen i Hobro i 1915, altså for 100 år siden.
Min farfar Harald Viggo Johansen var organist i kirken og der skulle spilles i kirken om eftermiddagen den 24.
Det gav travlhed i det store hjem, Villa Solborg og hans kone Christiane havde travlt.
Gåsen var sendt til bageren ,men selvom bageren lå lige nede i gaden tæt på Solborg var det en vanskelig vej ,for der var snestorm og der lå meget sne på gaden.
Gaverne havde man selv, fra søsterens manufakturforretning og de lå allerede klar under træet som stod pyntet med fehår og flettede hjerter, guirlander og al den anden hjemmelavet julepynt.
Vokslysene blev sat fast på træet ved hjælp af nåle, der blev fæstnet til lyset med smeltet voks og derefter stukket gennem grenen.
Sammen med fehår og lametta skulle det stråle om kap, når man skulle gå rundt om træet.
Organist Harald Viggo Johansen var gået ad sin sti over til sin kirke for at spille på orglet den eftermiddag. Selvom kirken lå tæt på hjemmet Solborg må det have været en hård og træls vej at gå i det vejr. Sneen lå højt og der var blæst gevaldigt op , men kirken var fyldt og julefreden var så småt begyndt at sænke sig. På sin vej hjem, kunne han se fra kirken at lysene var tændt i Villa Solborg og han vidste, at Christiane havde det meste klar til den store aften.
Bageren havde sendt et bud som kom med gåsen og det hjalp lidt på humøret at man ikke skulle ud mere den dag i det vejr.
Christiane havde inviteret sin mor og far Murermester Andreas Lambæk og Ane, og det må ha været et fantastisk syn at se sneen dale ned fra himmelen gennem vinduerne i Villa Solborg, som ligger højt og man havde den skønneste udsigt over byens tage, og kunne se lysene i alle de små hjem.
