Familie

Juleteater fyldt med sjov og poesi for hele familien

Julemåneden er lige om hjørnet og traditionen tro er det tid til juleteater på Mariagerfjord bibliotekerne så hele familien rigtigt kan komme i julestemning.

Juleteater fyldt med sjov og poesi for hele familien
Lotte og Nissen sætter skub i julestemningen hos store og små. Kreditering: Lasse Trier Dehle
Af Benedikte Jensen 18. november 2024

Lotte er sammen med sin mor flyttet på landet, fordi de har arvet et hus af Lottes oldefar. Men mor har travlt med at gøre rent, og Lotte keder sig med bamsen SangerSøren, som er hendes eneste legekammerat. Men så finder Lotte ud af, at hendes oldefar har efterladt en støvet gammel rejsekuffert til hende oppe på loftet. Og i kufferten bor der en nisse…

Juleteaterforestillingen “Lotte og Nissen” er en sjov og poetisk forestilling for de 3-7 årige og deres voksne, som sætter gang i julestemningen. Forestillingen kan ses på bibliotekerne i Arden, Hadsund, Hobro og Mariager i den første uge i december.

Billetter til forestillingen koster 25 kr. kan købes på Mariagerfjordbibliotekernes hjemmeside, www.mfbib.dk

Reklamer for slik og junkfood skal væk fra unges skærme

Læs også: Reklamer for slik og junkfood skal væk fra unges skærme

Skoler i kamp om skolemad: Lodtrækning skal afgøre, hvem der får madordning

Læs også: Skoler i kamp om skolemad: Lodtrækning skal afgøre, hvem der får madordning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev