Mariagerfjord og omegn
Juleudsmykning og julecafé hos davinci RISTORANTE
.Pressemeddelelse: Nu nærmer sig den søde juletid, og det begynder så småt at ligne jul rundt omkring. Og det gør det selvfølgelig også hos davinci RISTORANTE, der igen i år, har indgået en aftale med billedkunstner og dekoratør Lenette Gammelmark.Det naturlige look er i år et gennemgående tema og det er det også når vi […]
.
Pressemeddelelse:
Nu nærmer sig den søde juletid, og det begynder så småt at ligne jul rundt omkring. Og det gør det selvfølgelig også hos davinci RISTORANTE, der igen i år, har indgået en aftale med billedkunstner og dekoratør Lenette Gammelmark.
Det naturlige look er i år et gennemgående tema og det er det også når vi snakker juleudsmykning udtaler Lenette Gammelmark. Derfor har hun i år valgt at bruge naturmaterialer og genbrugsmaterialer som aviser, pasta, birketræ og brugte flasker. Udover at det er naturlige materialer, er det materialer, man normalt ikke ville sætte i forbindelse med julepynt og udsmykning. Jeg synes det er sjovt og spændende at tænke de forhåndenværende materialer ind i udsmykningen, og derfor indgår både pasta, bestik og flasker i udsmykningen, slutter Lenette Gammelgaard. Det må selvfølgelig gerne være så julet som overhovedet muligt, men jeg synes også det er kreativt og interessant, at man kan genkende både de naturlige materialer, men også de materialer, der er en del af vores hverdag siger Antonino Oliveto, indehaver af davinci RISTORANTE.
Udover blandt andet pasta-stjerner, avis-juletræ, birkeblokke og bestik-træ har man i restaurantens lounge-afdeling fjernet alle møbler og erstattet dem med en krybbe af træ med halm og maleri med inspiration fra Jesu fødsel. Stadig holdt i de naturlige materialer, men også med dybe rødder i traditionen og henvisning til, hvad det er, der ligger til grund for vores juletid. Vi lever i en travl verden, og vores fokus ved juletid bliver mere og mere kommercielt, derfor synes jeg det kunne være en god idé at finde tilbage til det, det hele handler om, og lade det komme til udtryk i restauranten, fortsætter Antonino Oliveto. Maleriet er desuden udført af en af restaurantens tjenere, Danilo Di Carlo, som på den måde, har sat sit præg på årets juleudsmykning. For mig er Jesus-barnet og Jomfu Maria indbegrebet af jul og traditioner, og derfor har jeg valgt netop det motiv til mit maleri tilføjer Danilo Di Carlo.
Selvom davinci RISTORANTE er en italiensk restaurant, er det danske traditionelle julekøkken ikke at fornægte, og i år består julebuffeten af både danske og italiensk inspirerede retter. Derudover har restauranten som noget nyt, introduceret en fredagscafé, hvor de igen mixer det danske og det italienske, ved at have danske juleøl og snaps og dertil servere gratis tapas-snacks samt et godt tilbud på en italiensk inspireret gløgg. Jeg synes der er gode madtraditioner fra både det danske og det italienske køkken, og jeg forsøger efter bedste evne at mixe de to landes juletraditioner, siger en storsmilende Antonino Oliveto.
Juleudsmykningen er at se i restauranten fra d. 22. november og frem til nytårsaften