Hobro og omegn

Jutlander Bank og Sparekassen Hobro Fonden uddeler igen millioner

.AF Klaus Hansen Helt nøjagtig blev der uddelt kr. 1.738.702,00 – Foreningslivet i området var bestemt ikke gået på sommerferie op til dette bevillingsmøde, idet vi modtog 47 ansøgninger, hvoraf de 31 modtog støtte, fortæller Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg. – Imellem de 47 ansøgninger var der flere utrolig spændende projekter, som vi er […]

Jutlander Bank og Sparekassen Hobro Fonden uddeler igen millioner
14. juni 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Helt nøjagtig blev der uddelt kr. 1.738.702,00

– Foreningslivet i området var bestemt ikke gået på sommerferie op til dette bevillingsmøde, idet vi modtog 47 ansøgninger, hvoraf de 31 modtog støtte, fortæller Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.

– Imellem de 47 ansøgninger var der flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis også kede af, at vi denne gang måtte skuffe 16 ansøgere, men vi har for det første nogle skrappe lovkrav, at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.

– Vores næste uddelingsmøde er i slutningen af august, og her håber vi på, at der igen kommer rigtig mange ansøgninger. På det tidspunkt må der være stor aktivitet i foreningslivet, både det udendørs, som er i fuld gang, og det indendørs, som skal i gang med den kommende sæson. Vi har da også allerede modtaget 5 ansøgninger til næste bevillingsmøde, slutter Sparekassen Hobro Fondens formand, Poul Søndberg.

Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt, også økonomisk. Uddelingens højdespringer var Aarhus 1900 fodbold, som modtog ikke mindre end næsten kr. 219.000,00 til renovering af deres klubhus. Derudover var der også en stor donation på næsten kr. 198.000,00 til Skjellerup Borgerforening til renovering af deres forsamlingshus
Alle donationerne er selvfølgelig slet ikke i denne størrelsesorden. Hovedparten af meget mindre og som det fremgår af den samlede donationsoversigt, var der denne gang 5 donationer på under kr. 10.000,00.

Jutlander Bank leverer pengene
Selvom Fonden i dag hænger meget sammen med Jutlander Bank, så stammer Fondens grundkapital fra Sparekassen Hobros gennem mange år optjente reservekapital, men udbyttet som Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv kommer reelt fra Jutlander Bank, hvor Sparekassen Hobro Fonden er stor aktionær.

Den store lokale fond er i sandhed blevet en guldåre for foreningslivet og institutioner i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed på et eller andet niveau kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.

– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det går Jutlander Bank rent økonomisk, jo mere har vi i Fonden at kunne uddele til ansøgerne, idet pengene vi uddeler er renter og aktieudbytte fra Jutlander Bank, fortæller Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg

– Med den seneste uddeling har vi i dette forår samlet set uddelt ikke mindre end kr. 5.706.404,00 til foreningslivet og institutioner i området. Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade. Havde de ikke modtaget de mange penge, var det mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, fastslår Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.

– Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virkeområde, er velkomne store som små, slutter Poul Søndberg med et smil

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 27. august.
________________________________________

Følgende blev støttet i årets tredje uddeling:

Kom og Dans Hobro kr. 20.000,00
Sortebakkehallerne Nørager kr. 97.006,00
Oue Teltudlejning kr. 22.835,00
Sportsdykkerklubben Cimbrerne kr. 100.000,00
Ravnkilde Forsamlingshus kr. 100.000,00
Hobro Sejlklub kr. 125.000,00
Lokalhistorisk Forening for Ravnkilde sogn kr. 5.988,00
Skjellerup Borgerforening kr. 197.875,00
Hobro Medborgerhus kr. 115.288,00
Hobro Sportsfiskerforening kr. 21.000,00
Oue Idræt og Kultur kr. 15.000,00
Den kommunale Pensionistklub i Hobro kr. 6.000,00
Støtteforeningen Skovgårdens Venner kr. 25.000,00
Hvilsom Kulturhus kr. 119.346,00
Klejtrup Boldklub kr. 47.000,00
Hvilsom og Omegns Folkedanserforening kr. 4.445,00
Volstrup Golfklub kr. 24.000,00
Thorsgaards Efterskole kr. 70.000,00
Roum Land og By kr. 30.000,00
Valhalla Gruppe Brabrand DDS kr. 50.000,00
Nr. Onsild Kultur og Forsamlingshus kr. 104.000,00
Nørre Tranders E-sport kr. 73.300,00
Mariagerfjord Kunstforening kr. 20.000,00
Hjernesagen Mariagerfjord / Rebild kr. 5.000,00
IK Rosendal Petanque kr. 30.000,00
Terndrup, Blenstrup, Bælum Pensionistforening kr. 16.000,00
Boldrup Museumsforening kr. 20.625,00
Hobro Bykor kr. 6.000,00
Sjørring Forsamlingshus kr. 34.000,00
Aarhus 1900 Fodbold kr. 218.994,00
Hobro Cykle Klub kr. 15.000,00
________________________________________
I alt bevilget kr. 1.738.702,00

3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Læs også: 3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler