Af Lone K. Hansen
Hvirvelkærgård vil igen i år forkæle deres kunder med sin populære pakkekalender.
Hvis du har en bon på mindst 100,-kr. så får du et` forsøg til at slå en sekser.
Alle pakker er fra deres egne butikker, og alle uddeles.
En pakke pr. kunde pr. dag ……
Hvis ingen er heldig, går pakken videre til næste dag, ligesom de pakker der er fra lukkedage.
Hvirvelkærgård har åben fredag, lørdag og søndag, og desuden 21., 22. og 23. dec. alle dage 10-17.
Raflebægeret begynder at rafle fredag den 3. dec. med 3 stk. pakker.
Hele butikken er julepyntet og du kan finde fine juleting, og et bredt udvalg af ideer til gaver.
Hvirvelkærgård glæder sig til at se dig.