Politik
Kan Udlændingestyrelsen vurdere på kærlighed?
Af Melanie Simick (Å) Som lokalpolitiker har jeg modtaget et brev fra en mor, Gerda Rønnov, der bor i Astrup. Hun fortæller om sin søn, der er gift med en kvinde fra Thailand. Kvinden har dog ikke fået lov til at blive i Danmark, idet Udlændingestyrelsen mener, at de er blevet gift proforma. Hele familien […]
Af Melanie Simick (Å)
Som lokalpolitiker har jeg modtaget et brev fra en mor, Gerda Rønnov, der bor i Astrup. Hun fortæller om sin søn, der er gift med en kvinde fra Thailand. Kvinden har dog ikke fået lov til at blive i Danmark, idet Udlændingestyrelsen mener, at de er blevet gift proforma.
Hele familien er meget ked af situationen og ønsker, at den udenlandske ægtefælle kan bosætte sig i Danmark, med sin danske mand. Sagen har tidligere været omtalt i forskellige medier.
Jeg forstår ikke den ovenstående situation. Ægtefællen kan forsørge sin udenlandske kone. Hvordan kan Udlændingestyrelsen vurdere på folks kærlighed og komme med konklusioner i forhold til hvem elsker hvem?
Jeg ville sådan ønske, at vores samfund var mere baseret på medmenneskelighed og forståelse.
Jeg har fuld forståelse for, at Udlændingestyrelsen ikke selv har udarbejdet lovgivningen vedr. udlændinges ophold i Danmark det er Folketinget/regeringen.
Derfor kan jeg kun håbe, at vi snart får en ny regeringen, der ser anderledes på indvandrere, udlændinge og flygtninge end den nuværende.
.