Natur
Kartoflens dag: Så vigtig er den for Danmark og resten af verden
Den beskedne kartoffel har mere betydning, end man måske skulle tro. I dag hyldes den verden over – og også i Danmark, hvor vi dyrker kartofler på et område større end Bornholm. Læs hvorfor kartoflen spiller en nøglerolle for både fødevaresikkerhed og biodiversitet.
Kartoflens store dag fejres verden over
30. maj er ikke bare endnu en forårsdag – det er international kartoffeldag, udpeget af FN for at hædre en af verdens vigtigste fødevareafgrøder. Kartoflen er nemlig ikke kun god til sovs, fritter og madpakker – den er også essentiel for global fødevaresikkerhed og bæredygtighed.
I Danmark er kartoflen dybt rodfæstet i vores madkultur. Hvert år bliver der dyrket kartofler på mere end 65.000 hektar – det svarer til hele 91.000 fodboldbaner. Og netop nu står vi foran højsæsonen for nye danske kartofler, der lander i butikker og på køkkenborde landet over.
Dyrkede Kartofler i 2024 (foto: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fiskeristyrelsen)
Kartoflen kræver sundhed og kontrol
For at sikre sunde kartofler foretager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen omfattende sundhedskontroller af de læggekartofler, der bruges til dyrkning. Disse kontroller er altafgørende for at forhindre spredningen af skadedyr og sygdomme, som kan ødelægge hele marker.
Derfor må læggekartofler ikke transporteres rundt uden plantepas eller plantesundhedscertifikat – og det gælder både for store landbrug og private hobbygartnere. Som haveejer opfordres man til at bruge certificerede læggekartofler og aldrig plante spisekartofler direkte i jorden.
”Kartoffelplanten har masser af fjender, i form af sygdomme og insekter, som kan være altødelæggende for meget store områder, hvis ikke de opdages i tide,” fortæller kontorchef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
De største trusler mod kartoflen
Kartofler kan blive ramt af både karantæneskadegørere og sygdomme, som kan true hele høsten. En af de mest frygtede er ringbakteriose, der kan brede sig fra en enkelt inficeret kartoffel. Den viser sig som brunlige ringe i kartoflen og kan forårsage både plantedød og råd i rødderne.
Kartoffel Ringbakteriose (foto: Adobe)
En anden alvorlig trussel er kartoffelcystenematoder – små orme, som angriber planternes rødder og kan reducere udbyttet markant. De lægger æg i cyster, der kan overleve i jorden i op til 20 år, og bekæmpelse er næsten umulig uden resistente kartoffelsorter.
kartoffelcystenematoder (foto: Adobe)
Ved mistanke om sygdomme skal man anmelde det til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen via www.plantesundhed.dk. Tidlig opdagelse er helt afgørende for at stoppe udbredelsen.
Europæisk kampagne skal beskytte planterne
EU har også sat gang i en international kampagne under navnet #PlantHealth4Life, som skal styrke bevidstheden om plantesundhed. Danmark deltager i kampagnen for andet år i træk, og den løber året ud. Kampagnen minder os om, at vi alle kan gøre en forskel – også i egne haver.
Kartofler (foto: Adobe)
Vidste du det om kartofler?
- Kartoflen stammer oprindeligt fra Andesbjergene, hvor den blev dyrket for omkring 8.000 år siden.
- Den blev bragt til Europa i 1500-tallet og kom til Danmark i 1719.
- Der findes omkring 5.000 forskellige kartoffelsorter på verdensplan.
- Kartoflen er blandt verdens mest udbredte afgrøder og er livsnødvendig føde for millioner.
- I Danmark bliver over 65 procent af kartoflerne brugt til stivelse – især til produktion af kartoffelmel.