Kastede kanonslag efter ATK-bil

25. april 2023
Kastede kanonslag efter ATK-bil

Hvad er en ATK-bil?

I aftes holdt politiets ATK-bil parkeret på Rævebakkevej i Arden. Her fik den dog ikke lov at udføre sit arbejde i ro og orden.

– Kl. 18.30 blev der kastet et kanonslag efter den her ATK-bil. Der skete ingen skade ved det, men det er selvfølgelig noget, vi kigger nærmere ind i, oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi.

ATK står for Automatisk Trafikkontrol, og det betyder hastighedskontrol foretaget fra en af politiets fotovogne eller Vejdirektoratets stærekasser. Når en bilist fanges af en ATK, stoppes man ikke på stedet, men får efterfølgende besked i e-boks med overtrædelsen. Der tages kun et foto, hvis hastighedsgrænsen overskrides.