Nyheder

Kategori 1 varsel over Mariagerfjord: Vindstød af stormstyrke

Fredag kl. 20:00 til lørdag kl. 05:00.

Redaktion
Af Redaktion 20. oktober 2023

Der er DMI varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke for en større del af landet herunder Mariagerfjord. Yderligere er der DMI risiko for kraftig regn for hele landet.

Kategori 1 varsel: DMI forventer stormende kuling 20-23 m/s fra øst, med vindstød af stormstyrke, 25-28 m/s.

– Vinden tiltager yderligere i løbet af dagen og når efterhånden op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke, kraftigst over den sydlige del af landet. Vinden forventes at kulminere fredag aften og derefter langsomt aftage, oplyser vagthavende meteorolog Mette Zhang på DMIs hjemmeside.

– Udover blæsten kommer der også udbredt regn fra fredag aften. Derfor har vi et DMI risiko ude for kraftig regn fra fredag kl. 18 til lørdag kl. 18, hvor der kan falde mere en 30 mm regn, oplyser hun videre.