Erhverv

KEA skruer op for tilgængeligheden i Mariagerfjord Kommune – 2 nye afhentningssteder på vej

Når kunderne ikke kan komme til IKEA Aalborg, må IKEA komme til kunderne.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 18. februar 2025

Det er tanken bag en større udvidelse af Klik & Hent-servicen i det nordjyske. Med etableringen af to nye afhentningssteder i Mariagerfjord Kommune bliver det nu nemmere for kunder i landsdelen at bestille online og få leveret møbler og boligtilbehør tættere på bopælen.

Over de kommende måneder bliver det endnu lettere for borgere i Mariagerfjord Kommune at handle med IKEA, uanset om de vil tage turen til varehuset i Aalborg eller hente deres varer lokalt. Med nye afhentningssteder får kunderne flere muligheder for at få fingrene i deres favoritmøbler og boligtilbehør, hvor det passer dem bedst.

God modtagelse baner vejen for flere afhentningssteder

I dag har IKEA lokale Klik & Hent-afhentningssteder i mange byer. Servicen, der blev indført første gang i 2020, er populær blandt kunderne og fungerer ved, at kunder bestiller deres varer online og vælger det afhentningssted og tidspunkt, der passer dem bedst. Afhentningsstederne etableres i samarbejde med partnere som Spar og Min Købmand – steder hvor kunderne ofte kommer i forbindelse med andre gøremål.

Sådan fungerer Klik & Hent

  1. Kunden bestiller sine varer på IKEA.dk
  2. Ved checkout vælges Klik & Hent som leveringsform
  3. Kunden vælger det afhentningssted, der passer bedst
  4. Kunden afhenter sine varer på den valgte lokation på det angivne tidspunkt

FAKTA: I disse byer åbner vi nye afhentningssteder

  • Hobro – 15. marts
  • Hadsund – tidspunkt og lokation afventer