Alarm 112

Kedeligt besøg hos Bondegårdsbørnehaven Regnbuen

Mellem onsdag og torsdag har der været kedeligt besøg hos Bondegårdsbørnehaven Regnbuen på Finlandsvej i Hadsund. Ukendte gerningspersoner har været en tur i en lade efter haveredskaber.

Kedeligt besøg hos Bondegårdsbørnehaven Regnbuen
Foto: Rigspolitiet
Af Benedikte Jensen 16. august 2024

Hændelsen er sket mellem onsdag den 14. august kl. 17.00 og torsdag den 15. august kl. 13.15. Det oplyser politiassistent Anders Kammer fra Nordjyllands Politi i Hobro og uddyber:

– En lade eller garage er blevet opbrudt ved at man har brækket en dør op. Derved er man kommet ind.

Der blev fra laden stjålet en havetraktor samt en buskrydder.

– Der var en patrulje ude og sikre nogle spor, men vi hører meget gerne fra folk der måtte have set eller hørt noget, slutter Anders Kammer.

Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Læs også: Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Læs også: Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Døgnrapporten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev